Hjemme i forstaden ventede Misse Møhge - og der var også gensynsglæde!
Nå, eventyret er overstået, jetlag'et forsvinder vel og indtrykkene falder måske på plads med tiden. Lige nu føles det som om jeg "bare" har været på en kort ferie, men det ved jeg jo godt jeg ikke har, men fordøjelsesprocessen er ikke gået i gang endnu. Ved ikke hvornår den rammer mig, men tager det stille og roligt.
Den sidste uge havde jeg selskab af Marie og Lene - 1000 tak til jer, fordi I tog den lange vej, og sikrede at jeg kom godt hjem ;)
Fantastisk og også lidt underligt nu at være "afhængig" af andre. Vi turistede den og gik tusindvis af skridt (og det ved jeg, for Lene havde skridttæller med!). Der er ikke så meget andet at sige end at New York City holder hele vejen - den by er bare fabulous!
Og det skader jo ikke med 20+ grader i Central Park
Marie spurgte mig i New York hvilken oplevelse der var den bedste på hele turen - og der blev jeg nødt til at melde pas. Jeg aner det ikke. Der har været rigtig mange fede og forskellige oplevelser, men ikke en der skiller sig ud.
Til slut er det store spørgsmål så, om jeg fik det ud af turen jeg ville - og svaret er JA. Ikke at jeg tog afsted med en forkromet plan, men ambitionen var at få nye impulser og styr på mit liv. Det kan jeg sætte et stort fedt hak ved - men jeg kan ikke sige hvordan og hvornår det indtraf - det var vist en løbende proces :)
Ville jeg gøre det igen? Næppe! Det har sine begrænsninger - men selvfølgelig også sine fordele - at rejse alene. Jeg havde brug for at komme væk og samle tankerne, så jeg fortryder absolut ingenting, men håber da, at jeg næste gang har en rejsekammerat :)
Som Johannes V. Jensen skrev "for at komme godt hjem, må man rejse ud"
Amen!
PS - tak for hilsner, kommentarer, "skypening" mm undervejs :)
