lørdag den 31. december 2011

Happy New Year

Jeg sidder indenfor og stener - det blæser pænt meget udenfor, så hvis dette indlæg stopper brat, er det fordi jeg er blæst væk. Weather.com melder om "High Wind Warning" indtil kl. 17 lokal tid. Dvs lette køretøjer ikke skal ud på vejene med mindre det er strengt nødvendigt.

Nå, det er jo årets sidste dag. Holly er på arbejde indtil kl. 18 (med mindre de ikke har nogen kunder og derfor lukker tidligere). Kl. 19 har vi bord på Le Central - en fransk restaurant i Denver, som Holly er meget begejstret for. Tror jeg tager del i begejstringen, for jeg har smugkigget på nytårsmenuen... Derefter er det hjem foran flimmeren og se "the ball drop" fra Times Square.

Juleaften var superhyggelig - efter Holly lukkede butikken tog vi i Whole Foods og spiste juleaftensmad. Lettere spøjst, men hyggeligt! Nedenfor er noget af emballagen - menuen var 1 stk pizza slice (peperoni), 1 lille godt krydret chiligryde og en prøve på tapioca (en dessert-ting der ikke er sååå langt fra ris a la mande) samt vand :)


Efter den eksklusive middag satte vi kurs mod Mile Hi Church - også denne oplevelse var noget anderledes end den kirkegang jeg er vant til 24/12. Der var både voksen- og børnekor, diverse solister (nogle af dem er præster i kirken) og et "præsteband" hvor overpræsten spillede banjo!


Selve højdepunktet i gudstjenesten var da alle sad med et tændt juletræslys - det var s.. flot!


Ja, billedet er fra den ene af to storskærme i kirken. Inden gudstjenesten gik i gang, var der hilsner fra de enkelte præster m/familie... Det sjoveste (mest skræmmende?!) billede var det her


Alt i alt en meget anderledes, men fantastisk oplevelse!

Efter gudstjenesten kørte vi hjem, hvor Samantha ventede. Vi hyggede og pludselig var kl. 2, så needless to say var ingen af os parate til at stå tidligt op for at se hvad Santa havde puttet i strømperne.

Nå, op kom vi - og Santa havde været forbi (og han havde været omkring DK for at samle et par gaver op) :)


Jeg fik min kaffe mens vi åbnede gaver, men fordi Samantha nu er 21 (og kan drikke helt legalt - det er en ret stor ting) skulle vi også lige ha' en Bloody Mary. Sådan har jeg aldrig startet 25/12 - og gør det næppe igen, for den var godt nok hot - som i spicy...

Pludselig havde vi travlt, for vi skulle også have lavet den mad vi skulle have med over til Carol - Hollys veninde, som havde inviteret os på middag. Vi ankom fashionably late, og så stod den ellers på snacks og hygge inden middagen blev serveret kl. 18. Vi var 8 personer - Carol, hendes søn Eric, hendes kæreste David, og deres venner Sandy og Mike og så de 3 yndige kvinder fra Deer Valley Rd ;)


En dejlig eftermiddag/aften med al for meget mad - some things never change ;)

Dagene mellem jul og nytår har stået i afslapningens tegn... et meget dominerende tegn for mig - jeg tilskriver det den tynde bjergluft ;)

Har dog bevæget mig ind i biografmørket og set Hugo - Martin Scorseses første "børne"film. En 3D oplevelse, som jeg ikke helt ved hvad jeg skal synes om (altså 3D oplevelsen - selve filmen var faktisk ret fin). Indimellem tænkte jeg mere over 3D effekterne end selve filmen - og det er vel ikke meningen?! Der var også forfilm i 3D. Genierne har fundet ud af at vi da skal gense Titanic - nu i 3D. Der kommer også Star Wars i ny teknologisk indpakning - nok lidt mere interessant for dem der i forvejen er tossede med Star Wars.

Det mest "skræmmende" var dog størrelsen på min cola - det var altså kun en medium.


Det var alt for nu - vi ses i 2012! Tak for hyggelige stunder i 2011 :)

fredag den 23. december 2011

Twas the night before the night before Christmas

Så er det næsten nu - juledag that is... Jeg har totalt styr på gaverne (men der er jo heller ikke så mange at holde styr på)

Jeg holder jul hos Holly - ikke den største overraskelse når jeg nu befinder mig i CO. Samantha (datteren) kommer hjem, så vi bliver tre til at åbne de gaver der ligger under juleplanten. Ja, jeg skrev juleplanten - jeg har afvist et træ, og i stedet dekoreret en plante, som egentlig passer helt fint til formålet :)


Holly skal på arbejde i morgen indtil kl. 18, så juleaften bliver helt stille og rolig - måske når vi i kirke - måske ikke.

Søndag - som jo er den helt store dag herovre - starter med gaverne under planten (og en kop kaffe!) Kl. 15 er vi inviteret til julemiddag hos en af Hollys venner, så det skal nok blive hyggeligt.

Alt sker med en smuk hvid kulisse - vi fik en ordentlig r..fuld sne forleden, men solen har allerede gjort sit for at minimere mængderne, og jeg har nu skovlet sne for 3. gang. Blev helt glad da jeg nåede ind til bilen ;)


Både i morgen (juleaftensdag) og søndag (juledag) tegner til at blive høj sol og  5 graders varme (som nok vil føles noget varmere i solskinnet).

Og så lige en sidste ting - meget apropos jul. Da jeg var på vej ned til Denver i dag, så jeg disse rådyr (eller er det mere aktuelt at sige rensdyr?!) Så bliver det ikke meget mere julet - de er totalt kære!






Ja, det var ikke så meget nyt herfra, men julefreden har jo også lov til at sænke sig over bloggen...

HAPPY HOLIDAYS :)

lørdag den 17. december 2011

Der lugter af ko-tis i Kansas

.. og faktisk også et enkelt sted i Colorado. Min køretur fra Wichita, KS til La Junta, CO har været en udfordring for min lugtesans. De såkaldte "feed barns" (tror jeg nok de hed) er hjemsted for ualmindeligt mange stykker kvæg - og de tisser allesammen, og det bliver til en meget ubehagelig lugt.

Ja, jeg ved godt jeg er vokset op på landet, og jeg opfatter ikke mig selv som sart, men x antal liter ko-tis er altså mere end min næse kan kapere.

Ellers har køreturen været en flad fornøjelse - forstået på den måde at Oklahoma og Kansas er pænt bjergfattige. Men det har også været ret cool at være på tur "in the middle of nowhere". Når jeg kommer hjem i morgen har jeg kørt ca. 2600 km (på 6 dage - ja, jeg er skør!)



Turen har til gengæld budt på en del kirker. Selv den mindste flække har haft en - og helst flere. Wichita, KS tog prisen for flest kirker på kortest tid. Ironisk nok lå de allesammen på Broadway - normalt forbinder jeg Broadway med NYC og musical/teater oplevelser... men med lidt god vilje kan man vel også tale om store "performances" i kirkerne - især i USA. Og når man har bedt godt og grundigt, kan man jo godt blive lidt småsulten - men det har de også en løsning på i Wichita...


Grunden til turen var vel egentlig Oklahoma City National Memorial (OCNM), og grunden til jeg gerne ville se det var at jeg i tidernes morgen (ca 2002) skrev en opgave om netop dette memorial da jeg læste på CBS. Læs selv mere om OCNM her

Det mest overraskende var at OCNM ligger midt i byen - det kunne jeg måske have sagt mig selv, men det havde jeg ikke lige tænkt over. Det mest rørende efter min mening er "the fence" - et hegn ved den vestlige indgang, hvor folk kan placere memorabilia. Jeg så bl.a. et brev fra en søn, der mistede sin mor. I tiden der er gået, er han blevet gift og er nu far til to. Brevet er adresseret til moren og fortæller hende bl.a. om hendes børnebørn og hvordan de trives.



Selve mindesmærket (eller rettere området) er udformet i den amerikanske ånd - og det mener jeg positivt. Amerikanerne hylder deres helte - både de døde, de overlevende og dem der hjalp. Man kan selvfølgelig diskutere om et helt almindeligt menneske bliver en helt "bare fordi" vedkommende dør i et terrorangreb, men det er ikke desto mindre hvad amerikanerne kalder dem.



Jeg blev i hvert fald berørt af at være der - ikke at jeg brød grædende sammen, men jeg tænkte over at dette mindesmærke er blevet til fordi en mindre bemidlet mand valgte at sprænge en bombe... og dermed sende 168 mennesker i døden. Han sendte så også sig selv i døden - indirekte (han blev idømt dødsstraf og henrettet i 2001)

Efter en dosis Oklahoma City kørte jeg videre til Wichita - og nåede frem til Kansas Inn i dagslys. I min iver for at komme ud på to ben, gik jeg mod "downtown", men jeg tvivler på det eksisterer i Wichita, for jeg fandt ikke rigtig noget. Jeg gik i stedet retur til Kansas Inn, slappede lidt af - og besluttede mig så for at køre til det nærmeste mall og gå i biffen. Jeg så New Year's Eve for den nette sum af 7$ (men så var der også kun to forfilm)

I dag er jeg så nået til La Junta, CO - endnu en lille flække. Jeg overnatter på America's Best Value Inn - ikke det mest prangende sted, men der er en seng - og et tv, så om lidt vil jeg stene til Saturday Night Live. SNL hostes i aften af Jimmy Fallon - en mand jeg er blevet fuldstændig tosset med, så det kan jeg selvfølgelig ikke gå glip af!



Glædelig 4. søndag i advent :)

onsdag den 14. december 2011

Santa Fe i snevejr...

... er en kold fornøjelse! Og jeg må fluks erkende at jeg ikke er til New Mexico style jewellery eller kunst (aka lertøj i rå mængder).

Jeg landede i går efter mørkets frembrud - efter en 7 timers køretur, som bød på en lidt for spændende oplevelse.. som jeg godt kan dele nu (fordi det endte godt)

Jeg var overbevist om at jeg havde nok benzin til at nå til den næste by - også selv om benzinlampen begyndte at lyse lige efter jeg havde forladt den seneste by med en benzintank. Men da jeg nåede den næste by (eller mere korrekt "flække") var der kun en forladt benzintank, som i øvrigt var til salg! Det var blevet mørkt, det skiftevis sneede - og var tåget, så jeg valgte at fortsætte til den næste by i håb om at der var nok benzin til at tilbagelægge distancen.

Jeg nåede til næste "by", men så kun caféer og ingen benzintank. Panikken var ved at bryde ud i fuldt flor, så jeg gik ind på en af caféerne og spurgte hvor den nærmeste benzintank var - og jeg blev meget glad da de sagde "less than a mile down the road". TinaTina havde ellers fortalt mig der var ca. 20 miles! (hence the panic). Jeg nåede frem til benzintanken, men jeepen må have kørt på de absolut sidste dampe, for jeg fyldte mere end 12 gallons på. Og jeg tror den officielle tank-str er 12 gallons!?

Som sagt - det endte godt, men jeg kan ikke grine af det, for det var simpelt hen for dumt at satse på at der var nok benzin i stedet for bare at fylde op inden lampen begyndte at lyse!

Efter 7 timers køretur inkl. lidt for meget drama kom jeg frem til et regnfuldt Santa Fe - og var egentlig rimelig flad. Så jeg stenede på sengen foran flimmeren - og da jeg vågnede her til morgen konstaterede jeg at regnen var blevet til sne, og det var pænt koldt.

Da jeg trådte udenfor moteldøren var det som at træde ind på et film set - husene i Santa Fe er så typiske for (New) Mexico som de overhovedet kan være


Udover en gåtur i the original Santa Fe hvor hver anden butik sælger smykker (NM smykkestilen er alt for voldsom til mig) fik jeg også tjekket det lokale Public Library ud, samt besøgt New Mexico State Capitol.

I morgen går turen til Oklahoma City - en køretur på små 9 timer! Så nu vil jeg få noget søvn, så jeg er klar!

fredag den 9. december 2011

På ski :)

Så kom dagen(e) endelig! Jeg har været på ski i onsdags og i dag fredag.

Onsdag gik turen til Breckenridge - 1,5 times kørsel vestpå. Selvom de ikke rigtig har fået noget sne deroppe endnu (iflg de lokale) så havde jeg ingen problemer med at nyde de brede, preparerede pister.


Fredag gik turen så til Keystone - ikke så langt fra Breckenridge. Igen var pisterne brede, himlen blå og solen skinnede... temperaturen har begge dage ligget omkring 25 grader Fahrenheit, så det er om at komme ud i solen, for det er for koldt at være i skyggen.



Jeg har lejet ski i en lille biks i Idaho Springs - så en Groupon deal på billig skileje... tror jeg slap med 9$ per dag. Ganske billigt, men ellers er det en dyr fornøjelse at stå på ski - jeg har givet 192$ for 2 dages liftkort til Breckenridge/A-basin/Keystone... og maden er efter min bedste hukommelse også dyrere end i Østrig... MEN der er en kæmpe fordel ved at stå på ski i Colorado - jeg oplevede ingen kø ved liften, og der var masser af plads på pisten... og der var ikke en masse nyrige østeuropæere, som jo ellers er min yndlingsaversion i Østrig. Alene af den grund er det alle pengene værd ;) Nå ja - jeg fik også en gratis granola bar i Breckenridge...



Amerikanerne er jo tossede med advarsler, så flere steder på pisterne har jeg set "Ski fast - lose pass" - har bare ikke gennemskuet hvor hurtigt "fast" er. Jeg er nu helt sikker på at jeg ikke bliver taget i en fartkontrol :) Flere steder står der også "skibetjente" - det er især i de såkaldte "learning areas" hvor man skal "go slow". Jeg mangler bare stadig at se nogle elever! Generelt er der masser af personale i deres let genkendelige HH uniformer, og de færdes også på pisterne - hvis man lige skulle have et enkelt spørgsmål.


Det har jeg nu ikke haft brug for, for skiltningen er massiv - og derfor (i mine øjne) perfekt! Fx er der kort over pisterne i liften, og i Breckenridge var der info på masterne - fx den letteste vej ned. Jeg kan fare vild i en tlf boks - og jeg kan jo ikke have TinaTina med på pisten... så jeg er meget begejstret for skiltningen.

Hvornår jeg kommer på ski igen ved jeg ikke, men det er mine lårmuskler (ja de eksisterer i den grad) nok også pænt ligeglade med - de vil bare slappe af!

tirsdag den 6. december 2011

Nu er det december

og jeg chiller stadig i CO :) Nu er der sne - og de fleste dage skinner solen, men det er ved at være slædehundekoldt. Da jeg kørte hjemmefra i dag var -4 (celcius). Det var vel at mærke kl. 11, og i nat har det efter sigende været omkring -15...


Jeg har været lidt turist, og besøgt Colorado State Capitol (hvis du forvilder dig ind på mine billeder, så kommer her en advarsel: der er tonsvis af billeder derfra!) Det er en virkelig flot bygning, og jeg nåede derned inden de lukkede "the dome" - toppen af bygningen... Den er guldbelagt, og det er tid til en ny belægning.




Jeg var der faktisk to dage i træk, fordi domen lukkede kl. 3, og vi kom lidt i 3 - tidsnok til dagens sidste rundvisning, men altså ikke tidsnok til en tur op i toppen - det gjorde jeg så dagen efter...

Den første dag fik vi en sludder med Senator Lucia Guzman - meget interessant at høre lidt om hendes arbejde - og hun roste min røde støvler, så jeg var pjattet med hende ;) Selve Congress ligger stille, for de er kun "in session" 120 dage. Resten af tiden bruges på at forberede lovforslag, besøge alle kroge af CO mm.



Efter rundvisningen ventede vi på at kl. blev 1800 - så vi kunne se Denver City & Council Bldg badet i julelys. Det er en tilbagevendende tradition, og i år er lysene tændt hver dag fra 18 til 21 (der skal jo spares på strømmen). De starter vist dagen efter Thanksgiving - og jeg går ud fra de piller lysene ned efter nytår.. Men flot er det!



Ellers har dagene budt på almindeligt tulleri - vi spiste morgenmad forleden i Evergreen på en lille hyggelig cafe. Evergreen ligger vest for Denver, men relativt tæt på os (vi er jo i the foothills) og centrum er stort set én gade, og den er kendt som lidt af en hippieby... Vi har også fejret Samanthas 21 års fødselsdag - nu kan hun drikke lovligt ;)

Som sagt er der faldet sne - den første faldt faktisk 1. december! - så jeg håber og satser på at komme på ski de næste par dage. Har tjekket vejrudsigten - og det bliver lige omkring frysepunktet, men med sol!



Forleden var jeg til min første yoga-time ever! Meget afslappende - det meste foregår jo med lukkede øjne, så vi så ikke den snestorm der kom forbi, men havde til gengæld fornøjelsen af den, da vi kørte hjem... Jeg holdt mig bag Holly - som igen holdt sig bag en lastbil... Det var pænt svært at se hvor vi var henne, så det var godt at tage det stille og roligt, og bare lade lastbilen vise vej...

Næste uge tager jeg en "smuttur" til Santa Fe, Oklahoma City og retur via Kansas. En tur på ca 1600 miles (27 timer iflg Google Maps)

Så nok blogging for nu - jeg skal jo samle kræfter til ski og smuttur ;)