At home in beautiful Colorado

Der har været lidt stille på blog-fronten, men bare rolig - jeg er her stadig :)

Jeg er nu i Colorado - nærmere betegnet Genesee Village vest for Denver. Jeg bor hos min værtsmor, Holly (fra min tid som au pair). Børnene jeg passede i sin tid er voksne - de fylder 21 på mandag! (sært, når jeg nu stadig kun er 23) og er fløjet fra reden. Samantha bor i Boulder nord for Denver, og Danny er i Annapolis, MD. Men helt alene er vi nu ikke - der er tre katte; Meatball, Tofu og Kiten (og en frø, en guldfisk og et pindsvin)

Sidder lige nu og ser 20/20, og jeg vidste det jo godt i forvejen, men hold op hvor er der nogle wacko mennesker i dette land. Forældre, der lader deres barn på 11 få en voksbehandling... Forældre der lærer deres børn at hade bøsser, jøder mm. Nå, har også set Forest Gump, så helt ad h...... til er det da ikke :)

Jeg har været i CO i en uge, og ikke lavet en dadel - bortset fra at handle lidt, besøge Hollys butik og fejre Thanksgiving. Sidstnævnte blev holdt hos Samantha og hendes roomies i Boulder, men bare fordi man er studerende mangler der intet på bordet. Vi fik kalkun, laks, rejer m/hjemmelavet salsa, green been caserole, kartoffelmos og brød - og selvfølgelig pumpkin pie :)

Holly har en lille butik hvor der kun sælges varer fra Colorado - og meget bevendt hedder butikken "A Touch of Colorado". De sælger fotos, håndarbejde, sæber, creme, smykke, børnetøj, te, stentøj mm. Vi var på en julemesse i sidste weekend for at spotte potentielle leverandører - meget hyggeligt, og gode smagsprøver :)

Nu er Thanksgiving slut, og julen er skudt i gang... Dvs Thanksgiving var ikke engang helt ovre inden shoppehelvedet brød løs. I dag hedder "Black Friday" (fordi butikkerne normalt kører med røde tal, men denne ene dag har de mulighed for et giga overskud - og dermed sorte tal.. deraf navnet). Black Friday starter normalt kl. 5 om morgenen, og enkelte tosser ligger i kø fra tirsdag, men nogle butikker starter allerede kl. 21 torsdag aften eller ved midnat. Needless to say.. jeg sov!

Så på tv at der var kø på motorvejen fordi folk var på vej til butikkerne, og der var gigakø foran Walmart og lignende butikker. Så også at en kunde i Los Angeles havde brugt peberspray mod hendes med-shoppere fordi hun ville sikre sig en x-box (eller noget i den retning) - freak!

Det var vist hvad jeg havde på hjerte i denne omgang...

Det var så Vancouver

Sidder i toget på vej mod Seattle - og når de nu tilbyder gratis wi-fi, så er det jo bare om at være på :)

Jeg har været igennem customs-proceduren - uden at gå i detaljer kan jeg bare konstatere at det er lettere at forlade Canada end at komme ind...

De sidste par dage har jeg bl.a. været på Grouse Mountain - gået tur i sneen, og set to grizzly-bjørne der var så tæt på at gå i hi at de knapt nok var vågne - og været i Whistler. Sidstnævnte bød på snevejr, men ingen skiløb (så vidt jeg kunne gennemskue var lifterne ikke åbne).

Jeg havde booket en sightseeing tur med et selskab (Vantage Whistler) - fin brochure og hjemmeside. Der var afhentning på min adresse, men jeg skal ærlig indrømme at jeg blev lidt luren ved det hele, da en hvid van - uden nogen form for reklame - troppede op. Chaufføren var af irakisk oprindelse, og jeg var eneste gæst - et andet selskab havde aflyst i sidste øjeblik.

Nå, turen gik godt - og jeg kom ud og hjem i hel stand (hvad jeg nu også havde forventet).

Nu er kursen sat mod Denver, CO - skal flyve fra Seattle kl. 05:30 i morgen tidlig, så natten bliver tilbragt på gulvet i SeaTac lufthaven (i ægte backpacker stil)

Vandflyvere er for fede!

Jeg har været i Victoria i dag - og jeg kom dertil (og fra) med vandflyver - aka seaplanes (der er nogle ting der bare lyder bedre på engelsk..) Turen var alle pengene værd - og ja, det er måske lidt pebret (221,46 canadiske dollars inkl. skatter og afgifter, hvad de nu ellers kan finde på), men det er altså en must-do oplevelse! Og jeg har endda taget turen i gråt vejr.

Check-in er noget enklere end i de almindelige lufthavne. Ikke noget med at smide sko og bælter og tømme lommer - for der er ikke noget sikkerhedscheck. Til gengæld er der gratis kaffe, frugt og kage i afgangshallen. Aviser er der også - samt lydløst tv og 80er hits over højtalerne :)

Nå, grunden til at der serveres gratis kaffe mm skyldes måske at stewardessen holdt fri… Det er gas, der er jo ikke plads til hverken person eller vogn - og ligesom en tur fra København til Aalborg næsten er slut før den er begyndt, så er det lidt samme princip her. Turen tager 35 minutter, men det er jo noget sjovere at taxie rundt på vandet.

Boarding kort er også en anden oplevelse - man får udleveret et lamineret boarding kort med flyets nr. på - og så er de snedigt nok lavet i forskellige farver, så når de både boarder til Nanaimo og Victoria, så kan "indsamlingsdamen" med det samme se om du er på rette vej :)

Turen til Victoria gik fint. Sikkerhedsproceduren er der, men meget mere afslappet end hos de "rigtige" flyselskaber - og det er i øvrigt kaptajnen der gennemgår den. Efter take off var der dømt kodak moment for lille Dorte - selv om det var overskyet var det helt fantastisk at se Vancouver og Stanley Park fra oven. Det var også noget lettere at se ud af de meget større end normale flyvinduer. Awesome!!!

Formålet med turen var jo at komme til Victoria, hovedstaden i British Columbia. Mine oplevelser de seneste par dage lider under at kalenderen siger november. Det regner og blæser, men heldigvis er der da også ophold i vejret, så det er udholdeligt at være turist. Gik bl.a. en tur i Beacon Hill Park - ganske hyggeligt - og trissede rundt i Downtown Victoria.

Turen fra Victoria til Vancouver var en anelse mere "turbulent" (ikke noget med store lufthuller, bare lidt rutchebanekriller) - nok fordi det havde blæst lidt op. Men det var sjovt at se flyet bevæge sig når der kom et vindstød.. eller et lufthul? .. hvad ved jeg om luftfart :)

Uh.. så har jeg også fået ros for mit seneste skokøb - fra så forskellige personer som en teenagepige, en mand i 40erne og en kvinde over 40erne. Det er også nogle rappe støvler :)

Raindrops keep falling on my head

Siden sidst har vejret spillet en lidt større rolle - eller rettere en noget vådere rolle... og det lægger en helt naturlig dæmper på lysten til at traske rundt udenfor. Men så er det jo godt at jeg både har indernet, sudoku,  bøger, blade og aviser...

Torsdag havde jeg sat vækkeuret (en rutine jeg er kommet helt væk fra siden afrejse) for jeg havde sat mig for at nå den første shuttlebus op til Capilano Suspension Bridge - en hængebro/turistattraktion lidt nord for Vancouver. Det var helt ok at være der, og der var meget naturskønt, men tror jeg blev lidt skuffet fordi brochuren (efter min mening) lagde op til noget større - sådan arealmæssigt. På plussiden tæller dog at det holdt tørt mens jeg var der :)

Faktisk var torsdag så fin en dag at jeg valgte at tilbringe den på altanen. Det er ret lækkert at sidde ude og nyde solen (uden brug af terrassevarmere, tæpper e.l.)

Det gælder så også om at nyde den mens den er her, for den forsvinder så småt ved halv-fem-tiden... men så kan man jo krybe ind i biografens mørke - hvad jeg gjorde senere. Så Tower Heist med Ben Stiller, Eddie Murphy m.fl. - og fik helt optur over at Eddie a) faktisk stadig kan være sjov og b) ikke var klædt ud!

Fredag gik turen til Gastown - et af Vancouvers berømte kvarterer. Det er nok mere tiltalende på en lun forårsdag, end på en råkold efterårsdag. Hele morgenen havde det p..... ned, så da der var et ophold i regnen bevægede jeg mig udenfor - kun for at konstatere at lidt solskin hurtigt kan slå over i en meget kold blæst. Så kan det hedde Gastown alt det det vil, men varme var der ikke meget af!

Her til formiddag (lørdag) bevægede jeg mig så ud igen - denne gang i lidt støvregn til at begynde med. Og at det blæste i går, vidner det her vel om (jeg undrer mig stadig over hvordan der stadig er blade tilbage på træerne.

Turen gik mod Yaletown - et andet af Vancouvers berømte kvarterer (alt er vel berømt hvis man læser en turistbrochure) Regnen var taget til, og igen - ligesom Gastown - så tror jeg charmen er direkte proportional med tørvejr og varme. Det hjælper så at rende ind i denne firbenede charmetrold - charmen består i det absurd store underbid. Tror ikke den har drukket vand i dag, for med alt det regn har skuffen sikkert været fuld ;)

Men nu har jeg set kvarteret, og fordelen ved at tosse rundt i regnen er jo at man så kan komme hjem og lave en dejlig kop varm chokolade :)

Håber på lidt bedre vejr i morgen, for turen går til Victoria - og det skal I nok høre mere om! Men nu skal jeg sove, for vækkeuret er sat til 7:30!

Don't complain about the rain...

... think about how many raindrops are missing you - det stod der på en bænk som jeg gik forbi i Stanley Park. Det er nu også svært at klage over regnen når den ikke falder. Meteorologerne havde lovet regn i dag - og det tolkede jeg som regn det meste af dagen, men det var åbenbart kun her til formiddag. Så min gåtur på Stanley Park Seawall stien foregik i tørvejr - overskyet, men tørt!

Jeg har været i Vancouver siden lørdag eftermiddag, og på trods af at jeg er her på det (i mine øjne) dårligst tænkelige tidspunkt (januar kan ikke være værre, for der er Whistler åbent for skiløb!) har jeg kun godt at sige om byen. Som de fleste ved ligger Vancouver ufattelig naturskønt, og jeg har virkelig taget en god beslutning, da jeg valgte at bo en kilometers penge fra Stanley Park.

I dag har jeg som sagt gået rundt om Stanley Park - en tur på ca. 9 km - og hvis jeg lige lægger de ekstra meter det tager at komme helt hjem til - så har jeg i dag gået 12 km! (der må gerne klappes, hujes el.) Jeg er meget stolt af mig selv - og belønnede mig straks med en vanilla latte :)

For at være helt klar til turen, startede jeg med "morgen"mad på Hamburger Mary's Diner. Bottomless coffee, omelet med spinat, champignon og skinke samt kartofler og toast - jo tak, bunden blev lagt!

Da jeg bor centralt er mange ting inden for gåafstand. Mandag var jeg på biblioteket (har fået en ting med biblioteker efter succesen i Seattle) Vancouvers version er ingen skuffelse - ikke samme arkitektur som Seattle, men indholdet fejler absolut ingenting!

Tirsdag gik jeg langs vandet - nærmere betegnet Harbour Green Park - indtil jeg ramte Convention Centre og turistinfoen. Kom også forbi Occupy Vancouver - som i de sidste par dage har gjort sig mest bemærket pga af en ung kvindes død (efter sigende en overdosis). Senest har Vancouvers byråd forsøgt at få British Columbias højesteret til erklære teltlejren for ulovlig, men det er vist ikke sket endnu. Det er vel også det der kan betegnes som job security for advokaterne...

Ellers nyder jeg at tage det (meget) stille og roligt. Jeg kunne sagtens give den max gas som turist, men det har jeg ærlig talt ikke lyst til - og ligesom i Seattle er der bare nogle ting som ikke lader sig gøre i november. Men jeg keder mig overhovedet ikke, og efter min gåtur i Stanley Park i dag er jeg ikke engang sikker på at jeg når alle kroge af den park - på trods af jeg stadig har en uge tilbage i byen...

Canadierne er meget venlige.. når du altså har fået adgang

Som nogle måske har bemærket på Facebook, så er jeg nu i Canada - nærmere betegnet Vancouver, BC. I min naivitet troede jeg det ville være "piece of cake" at krydse grænsen - har mere frygtet turen tilbage til USA, men jeg er blevet klogere!

Jeg rejste med Amtrak - som jeg troede betyder tog på amerikansk... men her har jeg også lært noget nyt. Det kan også godt betyde bus. Så vidt jeg kan gennemskue af min billet fra Vancouver til Seattle skulle den del dog foregå med tog (gad vide om de kun har fået lagt ét spor?)

Nå, den venlige buschauffør fik os sikkert frem til grænsen mellem USA og Canada - og forklarede os at canadiske toldere har deres måde at gøre tingene på, og han skulle melde vores ankomst og sætte bagagen ud på fortovet, før vi måtte komme ud af bussen. Det fik vi så lov til - og så var det om at gribe kufferten og stille sig op i køen. Vi var ikke mere end 10-15 stykker, så mere dramatisk var det heller ikke.

Jeg blev kaldt hen til den ene af tre skranker, og ligesom deres amerikanske kolleger, så er canadiske toldere ikke meget for at smile eller virke imødekommende. Jeg blev spurgt om jeg havde været i Canada før og noget andet standardhalløj, men da jeg så blev spurgt om hvad jeg laver derhjemme (som i arbejde) svarede jeg ærligt og redeligt "arbejdsløs" - det gik nemlig fint da jeg sagde det ved ankomsten til USA. Den canadiske tolder fik en brøkdel af en tic (men jeg spottede den) og bad mig gå gennem døren til et venterum, hvor "someone would be with me shortly"

Den someone var den samme som jeg lige havde talt med (!) men nu ville han gerne have noget dokumentation for at jeg også havde tænkt mig at forlade Canada igen. Vi skriver jo 2011, så mit liv ligger stort set på min Mac - aka online, men der var ikke adgang til wifi ved grænseovergangen... Så jeg blev pludselig meget glad for at min gamle SonyEricsson mobil kan gå på nettet, så jeg på en lillebitte skærm kunne vise den gode tolder min flybillet fra Seattle til Denver. Derefter gik det noget bedre og vupti - efter 10-15 minutters grænsebøvl, kiggede tolderen på mig (med en antydning af et smil) og sagde "Welcome to Canada" med en meget venlig stemme.

Resten af turen gik smertefrit, og jeg fandt uden større problemer frem til mit nye logi. Jeg bor supercentralt i Westend bydelen af Vancouver. Min vært hedder Roxana, har norske forældre (som vist ikke har boet i Norge i mange år) men hun er adopteret, så der kommer ikke nogle skandinaviske gloser ud af hende. Hendes lejlighed er en to-værelses - dvs jeg har soveværelset og hun har stuen. Lejligheden ligger på 8th floor, og fra altanen kan man nyde udsigten over by, bjerge og vand.

Har ikke taget nogle billeder endnu, så dem må I have til gode (og i mellemtiden nyde de 507 jeg har taget indtil videre). I går burde jeg måske have taget nogle, for solen skinnede - og i dag har det regnet hele dagen... Det blev mørkt kl. 17... Vi gik tilbage til vintertid natten mellem lørdag og søndag, så nu er jeg igen 9 timer bagud.

Men uanset vejret har jeg allerede fået et rigtig godt indtryk af Vancouver - og dens indbyggere. Venlige uden at være over the top. Det tegner til at blive nogle gode dage :)

Sidste dag i Seattle

- eller det er jo ikke helt rigtigt, for der er først afgang i morgen, og jeg kommer faktisk også retur for at flyve til Denver, men det er sidste sightseeing dag i byen.

Den har jeg brugt på et lake cruise - det bliver lige en tand mere upscale end havnerundfart når man siger cruise. Det eneste tidspunkt hvor cruise ikke rigtigt tilføjer noget ekstra er når man sætter Tom foran... 

Turen tog 2 timer, og bød bl.a. på udsigt til Bill Gates' lille hytte (som efter sigende skulle indeholde 60-70 computers - og dermed være det mest intelligente hus) og husbåden hvor Sleepless in Seattle blev filmet. Guiden ombord var helt ok og fortalte en del om husbåde (hvordan startede det, priser, indretning etc.) og andre interessante ting, men det var åbenbart ikke nok til at få tre kvinder til at holde mund. De havde deres egen lille samtale kørende - dels på engelsk og dels på et asiatisk sprog. Ikke at de overdøvede guiden, men jeg synes bare det er lidt flabet - og deres opførsel gør intet godt for min (negative) opfattelse af asiatiske mennesker. Retfærdigvis skal det siges at opfattelsen gælder asiater i flok (primært turister og Chinatowns' beboere).

Husbådspriserne kommer ikke under 1 million dollars - snarere tværtimod. For at blive husbådsejer (som i dem der har el, kloak mm som i "rigtige" huse) skal man købe 'jorden' hvorpå man vil bygge. Der er vist ikke særlig mange ledige matrikler, og dem der er, koster min. 600.000 dollars... for en bunke mudder! Så en husbåd til salg for 1,2 millioner, men det var vist mere grunden man betalte for der, for båden var da til at overse.

Bemærkede en husbåd som i stedet for vinduer havde installeret en garagedør i glas. Temmelig smart, for på en (varm) sommerdag kan man åbne hele facaden - og ikke kun nøjes med et vindue eller to...

Lake Union og Lake Washington bruges i øvrigt også som start- og landingsbane for floatplanes - hvilket blev demonstreret flere gange under vores tur.

Apropos fly... I går gik turen til Boeing fabrikken i Everett nord for Seattle. Selve turen var ok - vil ikke sige jeg er skuffet, for det er jo imponerende at se flyene blive til, men på grund af sikkerhed må man ikke have mobiler, kameraer, tasker osv. med på selve turen til fabrikkerne. Så bortset fra besøgscenter-billeder må jeg henvise til Boeing's egne billeder. Og jeg så ingen fly lette :(

Det er ikke gået min næse forbi at vi nu er i november - eller som det hedder på overskæg "Movember". Det havde Boeing guiden helt misforstået, for han havde intet overskæg... eller fipskæg for den sags skyld. Til gengæld havde han et par gigantiske bakkenbarter. Jeg kom (heldigvis) ikke helt tæt på, men vil skyde dem til at være minimum 5 cm lange. Kønt? Nej! Unikt (sammen med resten af hans appearance)? Ja!

I morgen går turen til Vancouver, Canada. Har booket AirBnb meget centralt denne gang, så jeg glæder mig til en masse gåture i Stanley Park (de nye støvler skal jo gås til!)

Man skulle have været en hund...

... ikke at jeg er utilfreds med min nuværende situation, men jeg har sjældent været et så hundevenligt sted som Seattle (San Francisco er en tæt nr. 2). Der er de åbenlyse tegn som skåle på strategiske steder, så "Kvik" ikke tørster, og alverdens hundetøjsbutikker (!!??!!). Så er der selvfølgelig Obey Scoop Law skiltene - som ser ud til at virke, og selv om hunde skal være i snor de fleste steder (i hvert fald hvad jeg har bemærket), tror jeg hundene har det rigtig, rigtig godt.

Ovenpå en lad søndag har jeg været pænt "turistet" de sidste par dage. Jeg har bl.a. været på Pike Place Market - et marked hvor man virkelig kan købe alt. Det må være en budget udgave af Harrod's - jeg nævner i flæng mad (frisk fisk, ost, brød, kaffe, spisesteder mm), blomster, plakater, smykker, tøj og kæledyrsting (de fleste ganske undværlige - med mindre man har en fæl trang til fx at have et salt og peber sæt bestående af to hunde der stikker snuderne sammen..)

PPM er også stedet for den allerførste Starbucks, og for en dedikeret vanilla non-fat latte inkl. gratis wi-fi person som mig skulle den jo lige besøges.

Mandag var også Halloween, og jeg så op til flere udklædte mennesker - ikke kun børnestørrelser. Næh, voksne giver den også max gas, selv om en del kvinder var totalt uopfindsomme og bare havde tegnet knurhår i knolden - det er da for nemt. Så har jeg mere respekt for den mand, jeg så, der havde to små røde horn i panden - komplet med lidt dryppende teaterblod. Simpelt, men meget mere "in the spirit"

Nød en sen frokost på en fiskerestaurant i PPM - så vidt jeg husker hed retten Seafood Saute, men den kunne ligeså godt have heddet "alt godt fra havet" - der var laks, rejer, muslinger og en til fisk jeg (heller) ikke kan huske navnet navnet på (ja, ved godt jeg kan lire fødselsdatoer, tidligere ministre og grand prix titler af i flæng, men det betyder altså at noget andet må vige pladsen). Det smagte vidunderligt - især rejerne var gode og fulde af smag.

Det tog lidt tid for mig at indse, men Seattle er en ret fantastisk by. Jeg gik en tur i Volunteer Park (en meget lille version af Central Park) - det hjalp nok at vejret viste sig fra sin absolut bedste side. I parken er der et par perler - Water Tower Observation Deck og Volunter Park Conservatory. Førstnævnte giver god motion og en ganske fin udsigt over Seattle - sidstenævnte er en (varm) oase med blomster, kaktusser og andet grønt. Det må man ikke snyde sig selv for hvis turen går til den amerikanske vestkyst.

Efter min mening skal man heller ikke gå udenom Space Needle - men det er nok rigtigt som Lonely Planet skriver "don't bother unless it's a clear day". Jeg valgte en clear day. Eller så clear som den bliver i starten af november, og så kan det absolut forsvares at smide $17 efter sådan en tur. Hvad der til gengæld godt kan spares på er Monorail - som navnet antyder er det et 'tog' med en rute. Indrømmet, du sparer kun den nette sum af $2,25, så det er jo til at overse. Til futterens forsvar skal det dog siges at man kommer hurtigt fra Space Needle til Downtown.

Efter alt det turisteri krøb jeg ind i biografens mørke og så Moneyball med den altid pæne Brad Pitt. En film om baseball uden at handle alt for meget om baseball?! Det giver nok ingen mening, men den var faktisk ret ok. Baseret på en true story - og så er den hjemme ;)

Det fede ved amerikanske biografer er at de - modsat de danske - har forstået at der skal vises pre-views for kommende film. Der er 5-6 previews, and I LOVE IT!

Så bl.a. pre-view til en Spielberg film "War horse" - allerede i titlen går det jo galt, og det kommer næppe bag på nogen at den handler om en hest - i krig… Så var "The Iron Lady" langt mere appellerende - den handler om (surprise) Margeret Thatcher - spillet af Meryl Streep. Og snart kan jeg se Michelle Williams i rollen som Marilyn Monroe. Tom Cruise kommer tilbage som Ethan Hunt i noget endnu mere Mission Impossible - men jeg har ligesom fået nok af tandpastasmilet - og har heller ikke set de første MI film, så den springer jeg over. Har nok mere fidus til Eddie Murphy (?) og Ben Stiller m.fl. i Tower Heist. Den får premiere på fredag - og I kan allerede se den ugen efter i de danske biografer (iflg kino.dk).

Sjovt som nogle film har premiere (næsten) samtidigt, mens andre først kommer til DK efter 2-3 eller 5 måneder.

Som nævnt er jeg blevet ret begejstret for Seattle. Det er godt nok lidt koldt (5-10 grader), jeg mangler et sammenhængende kort over alle busruterne, og der er stadig en del hjemløse, men det er slet ikke så creepy som i San Francisco.

Med den bemærkning er det au revoir for nu - i morgen går turen til Boeing fabrikken. Jeg er meget fascineret af fly :) Selv om billedet ovenfor mest afspejler min færgeoverfart til Bainbridge Island, så er der faktisk også et fly med.