I Seattle, men ikke søvnløs..

.. næsten tværtimod. Jeg tror jeg har ramt en mini-mur hvor jeg bare trænger til at være "mig selv" og ikke "Dorte - turisten på en 6 mdrs ferie".

Jeg kørte 1000 miles på 4 dage, så det er måske efterveerne jeg mærker? Jeg kom til Seattle torsdag eftermiddag, og brugte fredagen på at stene, og gå en lille tur i kvarteret. Til mit forsvar skal det siges at det pissede ned det meste af dagen...

Jeg bor i Georgetown, syd for centrum - det tager ca. 20 minutter med bussen, som har et næsten århusiansk billetsystem. Hvis du står på i downtown, betaler du først når du står af. Hvis du står på udenfor downtown (fx Georgetown) så betaler du når du står på. Billetten koster normalt $2,25, men i myldretiden koster den $2,50. Til gengæld er der så et "ride free area" i downtown, hvor det - som navnet antyder - ikke koster noget (dog kun indtil kl. 19).

Georgetown er... tjah - ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive bydelen,  men jeg kan da låne af Seattle Magazine som har skrevet "Sometimes the aircraft bound for Sea-Tac Airport and Boeing Field fly so low over Georgetown it seems you could reach out and tickle their bellies. If this isn’t stimulating enough, there are plenty of ground-bound attractions in this SoHo-style neighborhood, from the gracious Corson Building on its northern border to the funky Hangar Cafe, tucked slightly out of the way in a southern corner. In between are the Second Saturday Art Attack walk and a haven of diverting shops, restaurants and services."

Jeg bor oven på Jules Maes Saloon - og selv om jeg kan høre glade mennesker dernedefra, og flyene er lige oven over, så sover jeg godt og længe.

Georgetown er et lille kvarter, så det hele er hurtigt at få et overblik over (nok også godt for sådan en kort-tosse som mig), men hold op hvor er her hyggeligt. Eller det er ikke hyggeligt på den tutte-nuttede måde, men mere på den rå, fabriksagtige måde. 

Hvis du nogensinde kommer til Seattle, må du ikke snyde dig selv for en tur i området! Men et lille tip - Seattle er nok sjovere at besøge lidt tidligere på året. Temperaturen ligger omkring 10 grader, så det er selvfølgelig ikke østkystagtigt snestormsvejr, men heller ikke shorts og t-shirt-vejr.

Brugte i går - lørdag - i downtown. Angielena har en Lonely Planet guide til Seattle, så den er blevet flittigt studeret, og det resulterede i at jeg kom forbi forskellige bygninger af mere eller mindre arkitektonisk betydning, Seattles Public Library og endte i Olympic Sculpture Park. En fin lille oase i byen med en fantastisk udsigt over Puget Sound. Vejret var også fantastisk - solskin, og ikke så mange skyer :)

Fredag var jeg i øvrigt også forbi Angielenas "kontor" som er placeret i Georgetown Art Center - 10 min. gang fra lejligheden. Hun er både Director og instruktør dér, samtidig med at hun har sit eget galleri/atelier i lejligheden. Hun forsøger at holde åbent ca. en gang i kvartalet, men hun har masser af malerier - og arbejder oftest på 3 malerier af gangen.

I erkendelse af at jeg er nået til den del på turen hvor vejret formentlig vil være værst, har jeg investeret i et par hiking boots som er vandtætte! De havde godt nok lovet regn i dag (80% chance for regn) men vejrmænd tager jo også fejl... tvivler dog på at jeg kommer igennem min Seattle tid uden mere regn, så jeg er glad for min investering.

Det må være nok for nu - det er jo søndag, så jeg skal ikke overanstrenge mig. De næste par dage står den på mere sightseeing i byen, og onsdag har jeg (forhåbentlig) arrangeret en tur til Boeing fabrikken.

En næstsidste detalje. Jeg er stadig på sommertid indtil 6 november, så lige nu er jeg kun 8 timer bagud :)

Til allersidst - hvis du vil se billeder så er det her det sker!

Next stop Seattle, WA

Så er endnu et køre-eventyr næsten slut - mangler lige små 300 km fra Portland, OR til Seattle, WA i morgen. Jeg opgraderede køreglæden mandag ved at investere i en aux-ipod dims, som gør at jeg har udvidet repetoiret fra Dylan og 80'er hits til alt godt fra ipod'en :)

Har i øvrigt oplevet den første nattefrost, men er jo også kommet lidt længere nordpå. Og så fik jeg endnu en smagsprøve på tågens mere eller mindre pludselige entre. Følgende billeder er taget med en halv times mellemrum...

Fik et billigt grin i går, da jeg kørte forbi Humbug State Park. Ja, jeg har jo kun det sjov jeg selv finder på...

Glæder mig til at se hvordan min vært i Seattle er. Hun hedder Angielena og hun lyder til at være meget kunstinteresseret - arbejder vist også med det.

Indtil nu har mine AirBnb værter været venstreorienterede (i amerikansk forstand - tror ikke de får adgang til Enhedslisten...), og givet udtryk for en (stor) utilfredshed med republikanerne - og det politiske miljø generelt. Obama skal nok få deres stemmer - selv om jeg også har hørt enkelte ytre sig negativt om ham... de synes han er for blød overfor republikanerne. Og modsat 2008 har han ikke hele "yes we can" retorikken at køre på.

Men retfærdigvis (?) skal det også siges at det er svært at være Obama, for han er villig til at indgå et kompromis, for at få gennemført job-planen. Men uanset hvad han gør, så siger republikanerne nej, for det handler kun om at Obama til at se skidt ud i medierne - der er jo præsidentvalg næste år. Her gik jeg naivt og troede at det handlede om den sindssygt dårlige økonomi og om at få folk i arbejde.

Det er super interessant at høre almindelige menneskers mening, og det begynder at give mere mening med Occupy Wall Street bevægelsen. Det ligner stadig en festivalbevægelse, hvor nogle ville have rigtig godt af et bad, men jeg kan godt følge deres pointe om mere lighed.

Jeg tror mange amerikanere sympatiserer med dem, men at få ændret systemet er ikke helt så enkelt - det bliver spændende at følge protesterne og se hvilken indflydelse de får på næste års præsidentvalg.

Das wars für Heute...

Dis, Dylan og lidt cruise control

I'm back.. og der er ikke gået mere end 24 timer

Vil bare lige fortælle at jeg har tilbagelagt lidt over 300 miles - det svarer til 500 km - langs Highway 1 og 101 (og jeg er endda stadig i CA, og har noget til gode i OR). Kan kun sige DO IT!

The Bay Area var godt diset fra morgenstunden, og meteorologerne fik ret i at det ikke rigtigt ville forsvinde i løbet af dagen. Solen gjorde hvad den kunne, men kæmpede mere eller mindre forgæves. Alligevel var turen helt fantastisk! Fartgrænsen var 55 mph, og jeg har nogle modkørende mistænkt for at tro at det betyder at man SKAL køre så stærkt, men med så mange sving (og enkelte hårnåle) så er det fysisk umuligt at køre mere end 30-40 mph. Indimellem var jeg nede på 10-15 mph.

Turen tog alt i alt 10 timer - inklusiv pauser, indkøb og frokost, men Nissan Sentraen er mere behagelig en Ford Focusen fra østkysten, så ingen klager mht komforten... og Bob Dylan og 80'er cd'erne har været gode co-drivers :)

Kørte forbi Van Damme Beach State Park - der kan man bare se... Jean Claude VD har simpelt hen fået opkaldt en park efter sig..!?

Og så spottede jeg flere tsunami skilte - flere gang kørte jeg ind og ud af Tsunami Hazard Zone. Disse zones er tilfældigvis lavtliggende og tæt på vandet...

Det må være nok for i dag - det er jo mandag, så der er How I Met Your Mother og Two and a Half Men

Jordskælv og den smukkeste solnedgang

Hej igen - har lovet mig selv at jeg ikke orker endnu et monsterindlæg, så derfor er der allerede nyt. Sidder nu på mit motel i Alameda. Ikke så langt fra Berkeley - kl. er kun lidt over 20, men jeg tror min krop følger solen (i hvert fald om aftenen). Når solen går ned bliver det pivmørkt, og jeg bliver helt automatisk træt... Kan så afsløre at jeg ikke står op med solen! 

Anyho, må lige komme med den endnu en lille detalje fra i torsdags hvor jeg forlod SF. Jeg var jo forbi Miras arbejde for at hente linser. Vi stod i lobbyen og snakkede, da et par kolleger kom forbi og sagde "did you feel the earthquake?" - vi sagde nej, og mente det måtte være sket lidt tidligere. "No, it happened just now - while you were talking." Så hvor mærkeligt det end lyder kunne folk blot 5 meter væk mærke det, men vi kunne ikke… weird! Jeg hælder til at mine Nike løbesko er super absorberende :)

Hov, der er lige en fantastik reklame i flimmeren. Den er for ChristianMingle.com - en dating side for kristne (inklusiv fisk und alles) "sometimes we wait for God to make that next move, when God is saying - it's your turn to make a move" - altså siger Gud at du skal bruge dine penge på lige netop vores hjemmeside... 

Som nævnt er jeg tæt på Berkeley - og det var der jeg spiste tidlig aftensmad. Troede så jeg skulle trille lidt rundt på University of Berkeley - ja, er nu med bil igen (en Nissan et eller andet) - men spottede solnedgangen, og kørte ud til Berkeley Marina. Jeg var ikke den eneste der var taget derud, og det forstod jeg godt. Jeg har aldrig set så smuk en solnedgang - himlen var flere nuancer af rød, og jeg havde udsigt til SF, Golden Gate Bridge og Marin County. Wauw!!!

Nå, jeg forlod jo SF til fordel for Sacramento hvor jeg ankom torsdag ved 18tiden, og Susan hentede mig ved stationen - fantastisk at se et kendt ansigt. Vi tog direkte ud at spise på en hyggelig restaurant med udendørs servering - vejret var jo så godt at det ville være fuldstændig tosset at sidde indenfor. Bagefter tog vi hjem til Susans lejlighed og snakkede "gamle dage" mm, og jeg fik hilst på Pippa og JJ - Susans to katte, som er søster og bror. Pippa har kun en halv hale, så tvivlsomt om hun nogensinde opnår samme popularitet som en vis brudepige af samme navn... 

Fredag kørte vi op til Susans veninde Susan… ret smart med samme navn - så kunne jeg da huske det, men måske I bliver lidt forvirrede ;) Hun bor lidt uden for Nevada City (som er en god times kørsel fra Sacramento) i et relativt øde, men smukt område. Der er faktisk to huse på grunden, så jeg overnattede i det ene (det bageste på billedet) - det kan man da kalde luksus.

Inden vi nåede helt frem, stoppede Susan og jeg i selve Nevada City som er en hyggelig lille flække, som især lever af turister omkring juletid. Den havde sin storhedstid da der blev fundet guld i Californien, og tilbage i 1849 hed den blot Nevada, men så kom der en stat med samme navn, så klogt nok valgte de at tilføje City…

Ellers stod den mest på afslapning - øl, vin, snacks og steaks. Susan og jeg tog også lige en tur ned forbi "Rock Creek" - det mest syrede skete på vejen tilbage, hvor jeg spottede en hvepserede. Den var rimelig markant, så hvorfor jeg ikke så den på vejen ned til the creek aner jeg ikke, men spøjs - det var den. Se selv billedet!!

Lørdag efter et sent, men dejligt morgenmåltid, kørte Susan og jeg retur til Sacramento. Vi kørte ned til Old Sac og gik en tur - ligesom Nevada City, er Old Sac en gammel, hyggelig by (navnet antyder det ligesom), men Susan fortalte at det også er her folk går ud. Det var også her vi spiste middag - nærmere betegnet på Joe's Crab Shack - meget fedtet, men sjovt og godt! Restauranten findes i flere byer og stater, men det gør jo ikke nødvendigvis maden dårligere. 

Jeg er virkelig blevet forkælet (igen). Susan var ikke til at hugge eller stikke i mht at få lov til at betale noget som helst, så det har været en meget billig weekend (men jeg har en lille plan for "tilbagebetaling").

I morgen mandag står den en laaang køretur langs Highway 1 og 101 op til Eureka. Iflg Google Maps tager turen 7,5 time, så jeg skal snart se dyner - og I derhjemme i DK skal snart op ;)

San Francisco

Det var så San Francisco - i dag går det mod Sacramento. Forklaring følger, for det var ikke en planlagt destination...

Anyways, jeg har været her siden torsdag aften i sidste uge. Må erkende at jeg ikke er skarp til at finde ud af en lufthavn - det er straks nemmere at finde til en lufthavn. Altså ud kommer jeg jo altid, men det der med at finde shuttlen - det er altså svært.. lige indtil jeg er der hvor jeg skal være, så er det jo meget nemt!

Fredagen startede med at jeg vågnede tidligt (3 timers tidsforskel...) og vendte mig om på den anden side for liiige at sove lidt længere. Fredag viste sig at være en fabulous dag, så Mira (min vært) foreslog en cykeltur. Den var jeg da med på, og heldigvis var overboen med på at låne mig sin cykel. Cykler i SF er per definition mountainbikes med 700 gear, og gear er en god ting i det bakkede terræn!

Jeg har boet tæt på Ocean Beach, og selvom SF "kun" er 7x7 miles, så tager det alligevel en lille times tid at komme ind til centrum med bussen. Men den byder jo også på oplevelser og indtryk, så det er ikke så tosset...

Tilbage til cyklen - vi cruisede ned langs stranden (på cykelstien) og kørte omkring Lake Merced og op igennem Golden Gate Park. Et fantastisk grønt område! Mira er svært glad for cookies (hvem er i øvrigt ikke det?!) så det har medført enkelte bakery stops :) Alt i alt turede vi rundt i 4-5 timers tid - skønt at være ude i det fri.

Lørdag var vejret næsten lige så godt som fredag, så jeg besluttede mig for at det ville være en perfekt dag til at krydse Golden Gate Bridge på cykel. Mira var også frisk, så vi drog ud ved 10tiden. For at komme fra Mira til GGB, kørte vi via the Presidio - også et rigtig fint sted, meeen det ligger lidt op ad bakke! Man kan købe et cykel-kort over SF, hvor farver indikerer hvor stejlt der er. 0-5% stigning, 5-10%, 10-18% og over 18%. 5-10 lyder måske ikke af meget, men tro mig - det kan være slemt nok (især for mig som er i sindssyg dårlig form!) Jeg klarede den første stejle stigning, men måtte også holde pause på toppen, for min puls var på vej ud af skalaen...

Da jeg først cyklede på GGB var alle strabadserne glemt - udsigten var fantastisk, meget blæsende (så frisuren var rimelig non-existing) og slet ikke så hårdt som jeg troede det ville være. Den bro må være en af de absolut flotteste i verden!

Da vi kom retur til SFsiden af GGB, fortsatte vi langs kysten forbi Crissy Fields - et område der blev sat i stand for 10-15 år siden, og nu er super lækkert. En slags Amager Strand forvandling... Turen fortsatte forbi et bakery, og sluttede gennem GGP. Resten af lørdagen var ren afslapning - var jo også blevet pænt øm i måsen af alt det cykleri...

Søndag begav jeg mig ud i en cykeltur til Civic Center - igen ret fantastisk at cykle rundt i byen (og der var kun en bakke jeg ikke orkede at cykle op af), men da jeg nåede ind til Civic Center området var det knapt så hyggeligt. Der er rigtig mange hjemløse i SF, og de færdes især i dette område. Jeg så også flere cykler der manglede forskellige dele, og forstod nu hvorfor overboen bad mig låse saddel og forhjul fast! Jeg følte mig slet ikke godt tilpas i det område - ikke før jeg mødtes med Mira. Hun ville handle grøntsager på det lokale farmer's market - jeg nøjedes med at kigge og beundre grøntsager jeg aldrig havde hørt om...

Cykelturen hjem var bakkeløs, for Mira tippede mig om "the Wiggle" - en cykelrute der undgår bakkerne.. sweet! Turen endte (igen) i GGP, men den kan man altså ikke få for meget af.

Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv om jeg elsker eller hader SF - lyder meget dramatisk, I know... tror det lander et sted midt i mellem. Der er absolut nogle fantastiske områder, men jeg har også en usikker fornemmelse når jeg færdes i de mere betændte områder. Tror det ville være helt anderledes hvis jeg var her med én, for så er der en anden form for tryghed. Ikke at jeg render rundt og kigger mig over skulderen, og panikker hele tiden, men det er ikke som i Boston. Hørte også at der er en del hjemløse i SF - dels pga det milde klima og dels pga at byen er 'walkable', og de hjemløse derfor lettere kan få fyldt tiggerkoppen op af forbipasserende (modsat fx Los Angeles). Måske SF bare er bedre når man er to?

Mandag var en turistdag, med en tur langs the Embarcadero, Coit Tower, og Lombard St, samt kørsel med både bus, Street Car og Cable Car...

Jeg har døbt dagen efter mandag i uge 42 til "tolerance-tirsdag", for turen gik til the Castro - aka SFs berømte gay & lesbian bydel (eller LGBT for at være helt korrekt) - synes absolut jeg så flest hankønsvæsener, hvis seksuelle orientering slet ikke var til at tage fejl af. Mira havde fortalt mig om de såkaldte SF Walking Tours - og der var sørme en i the Castro. Jeg hørte en del om Harvey Milk (og filmen om ham) samtidig med at jeg fik lidt info om huse bygget i Victorian style. Walking Tours opererer primært på frivillig basis og er gratis, men en lille donation (5$) er velset. Og det er så meget værd 5$ eller mere - nu var der ikke lige andre ture der passede i mine planer, men kommer du til SF, så tjek dem ud! Guiden på vores tur hed Sean Timberlake.. tror ikke han er en distant cousin til Justin... men han var dælme en god guide! Kan varmt anbefale the Castro - og er man lidt homofobisk anlagt, så tag en beroligende pille og få en på opleveren :) Husk at købe en chocolate chip cookie (e.l.) i "Hot Cookie" - de er delish, og hvis man føler for det kan man også købe en penisformet kage... Så ved du det! :)

I går (onsdag) bød på en tur med Cable Car langs California (der er bedre plads end på Powell-Hyde cable car, som kører forbi Lombard St, og derfor er meget turistet). På den facon kom jeg til Nob Hill som er et af de dyreste kvarterer i SF, og også kvarteret hvor Grace Cathedral ligger. Derefter gik jeg til Chinatown - mest for at kunne sige "been there - done that" - tror aldrig jeg den største fan af kinesiske enklaver... Jeg drog videre til City Lights Bookstore - historien fortæller at det var her Jack Kerouac m.fl. hang ud, så det var jo også det oplagte sted at købe "On the road" (tak til Lise for tippet). Det er en rigtig fin boghandel, hvor jeg sagtens kunne bruge en hel dag (forudsat de havde en lille cafe, så litteraturen kunne skylles ned med x liter kaffe).

Turen fortsatte på gåben til Transamerica Pyramid - jeg har så mange billeder af den bygning, at jeg selvfølgelig også skulle have et close up. Sidste stop på dagens tour var 2640 Steiner St - aka huset hvor Mrs. Doubtfire filmen blev filmet (altså facaden).

September-oktober er iflg guidebøgerne det bedste tidspunkt at besøge SF på - så helt uden at vide det, er jeg her faktisk på et godt tidspunk. Jeg troede (fejlagtigt) at sommeren var bedre, men der er åbenbart koldere... Jeg har haft ganske fint vejr - de første dage lå temperaturen omkring 25 grader, og de sidste par dage har den været 18-20 grader, men det kan variere utrolig hurtigt - så lag-på-lag teorien kommer helt til sin ret i SF. Jeg har set GGB i tåge og i solskin, og blevet forbavset over hvordan tågen lige pludselig er der - og lige så pludselig er væk, og jeg har set nogle fantastiske solnedgange ved stranden.

Følger med på dr.dk og ekstrabladet.dk, og kan fornemme at den nye regering får lidt (velfortjent?) røg... og apropos politik, så skal der være valg i SF (altså byen... hahahaha) til november. Det er vel hvad der dybest set svarer til et kommunal/regionsvalg, men denne gang skal der vælges en borgmester, en district attorney og en sheriff, samt tages stilling til 8 forslag - altså lidt folkeafstemning oveni selve valget. Som Mira siger "Californians love to vote". Måske derfor der bliver udgivet en mindre valg-bibel. Små 200 siders intro, med kandidater, lovtekst etc., og et eksempel på stemmeseddelen. Til hver post skal man angive sit 1., 2. og 3. valg... Spøjst og interessant!

Tirsdag aften så jeg "Ides of March" - filmen med George Clooney og Ryan Gosling (allerede der ved man det ikke kan gå galt!) Filmen var god, ikke prangende - men den viser i hvert fald at politik er dirty business.. og selv om det nok er lidt "overdramatiseret" (og amerikansk) for at nå det hele i løbet af små to timer, så gik jeg derfra med en følelse af at politik er vigtigt, og man skal tage stilling, men når det skal være så råddent, så er der altså ikke noget at sige til at den almindelige mand/kvinde melder pas på det hele. Men igen - Clooney og Gosling... Thank you God!

Dette indlæg er skrevet over flere dage, så hvis noget lyder mærkeligt, så bær over med mig. Lige nu sidder jeg på Starbucks (surprise) og nyder godt af deres latte og gratis wifi. Har været på havnerundfart - eller harbor cruise som de kalder det over here... lyder også noget mere eksotisk, og så har jeg lige - haste haste - været forbi Miras arbejde for at hente mine kontaktlinser. Lang historie om nye linser lige før afrejse... Tak til Anette for at sende dem herover, så jeg kan se hvad jeg laver :)

Har ikke lige tid til at ligge billeder ind nu, men de kan ses her

Om en halv time går turen med bus og tog til Sacramento - og hvorfor så det?

Jo, jeg har en kollega - Susan - fra min tid hos Borealis. Susan er amerikaner, og flyttede tilbage til USA for nogle år siden. Jeg vidste hun boede i Californien, men ikke hvor, så jeg skrev en mail til hende. Et kvarter senere var der svar - hun bor i Sacramento... og derfor går turen dertil.

En sidste ting inden jeg signer off for denne gang. Jeg har fået positive tilkendegivelser for min blog (det kan være de trækkes tilbage efter denne monstersmøre), men hvis I har mod på én til, så tjek lige denne her Lise-pigens mad - it's fab!!! eneste hage ved den er at man bliver voldsomt sulten ;)

xoxo

Billeder...

nøj det tog lang tid... men blond hår, picasa der først virker efter 3. forsøg, manglende tid har alle været faktorer der gjorde det til en noget hårdere fødsel end jeg havde forestillet mig. så nu prøver jeg at smide et par billeder eller 10 op. Resten kan ses på Picasa (tror jeg da) Advarsel - der er pt 192 billeder, og det bliver kun værre :)

Au revoir Boston

Så synger Boston på sidste vers.. også en god dag at forlade byen på, for det pisser ned!

Siden sidst har jeg været på den berømte Duck Tour - en sightseeing tur i en ombygget DUKW... og hvad er det så - jo, det er de tingester USA brugte i bl.a. 2. verdenskrig. Det er halvt lastbil halvt båd, og det fine ved det er at den både kan køre og sejle - og tada... så bliver man både kørt rundt i Boston og får en lille sejltur på Charles river. Det er da smart :) Oveni det har hver enkelt "Duck" (ja DUKW blev hurtigt Duck) sit eget look og navn. Jeg var med på "Annie Aquarium" og min conDUCKtor hed Dr. Phineas P. Duck. Han kunne fortælle løst og fast om det vi passerede, og kom også med dette lille tip til Boston-trafikken: hvis du bruger dit blinklys, er det tegn på svaghed! Gult lys betyder 'sæt farten op' (den er vist universel...) og rødt betyder 'der kan komme biler fra andre retninger når du er ude i krydset'!! Boston er kendt som the walking city i USA - og måske også derfor at den også er kendt for at have de dårligste bilister?! Jeg synes nu københavner-ræset er en seriøs konkurrent. Det kan godt være de kører efter egne regler, men min oplevelse er at de er meget hensynsfulde alligevel.

Og hvis det nu skulle fejle, så har vi da en betjent eller to der lige kan styre trafikken. Da jeg skulle ind til byen i går var der vejarbejde ved stationen. Derfor var politiet på plads til at styre trafikken! Jeg fik lov til at gå over for rødt (only in America?!)

En anden ting jeg har bemærket i Boston er, at der ofte står ved en dørindgang at man ikke må ryge i nærheden. Fair nok, men der står ikke noget om at slippe en lille vind.. nok fordi de små vinde endnu ikke er dokumenteret som kræftfremkaldende.

Jeg har også brugt lidt tid på min netbank - skal jo holde et vågent øje med finanserne, og jeg var ved at gå i koma over nogle af priserne. Jeg har betalt 85 kr for en uges fri adgang til "the T" - Bostons offentlige transportsystem - jeg kan jo ikke engang få et skaldet 2-zoners klippekort derhjemme for de penge! Pendlertoget til og fra Newton kostede 48 t/r (inkl. gratis wifi i toget). Biografturen kostede 65 kr - men så skulle jeg også selv finde et sted at sidde (USA kender ikke til faste pladser i en biograf)

Jeg sidder i lufthavnen - som også har gratis wifi... Fantastisk! Jeg skal flyve til San Francisco via Philadelphia. En lille indenrigstur på små 9 timer (inkl. mellemlanding) - bare turen fra Philly til SF tager 6 timer og 12 minutter. Det er lidt noget andet end København - Aalborg... meeen jeg er godt forberedt. Har lidt læsestof, et par e-books på ipod'en og et par film på mac'en - købt i den amerikanske itunes store, så nu er der ikke så meget mere end at sige "hej-hej" til østkysten og "goddag" til vestkysten.

og ja, billederne er på vej...

Pyh det er varmt

halløj!

Boston har svedt hele weekenden - 25 grader!!! Vidste der var en grund til at jeg pakkede shorts :)

Har set en del af Boston downtown - og må erkende at det føles som at være i NYC.. bare meget mindre, men stadig fantastisk. Prøvede Bostons version af bycykler - kan ikke sammenligne med Kbh, da jeg af gode grunde aldrig har haft brug for en lånecykel dér, men der var lidt startvanskeligheder. Man betaler 5$ i grundbeløb for 24 timer - og derefter pr. halve time... Det bliver måske lidt dyrt i længden, men lader til at være meget smart - når altså man kan få cyklen fri af dens "holder". Det var ikke det blonde hår, for jeg så andre der også havde problemer...

Men så tullede jeg rundt på Harvard, og blev spurgt om vej. Tjekket som jeg var hev jeg kortet frem, og hjalp de stakkels turister ;)

Jeg bor 20 min togkørsel + 10 min gang udenfor Boston i Newton hos Viv og Sluggo. Et meget sikkert kvarter, med en Whole Foods i nærheden. Et up scale supermarked med deli og alt andet hvad maven kan begære. Dyrt efter amerikansk standard, men ok for mig - og jeg bruger gerne en dollar ekstra for at slippe for madlavning. Som heller ikke virker så tiltalende her, for de har et lidt rodet køkken.. Har fået en del tips mht Boston, men ellers har jeg ikke set så meget til mine værter. Ikke noget dårligt, vi har bare ikke været hjemme på samme tid.

Og så tror jeg jeg har fundet ud af picasa/mac, så der snart kan komme lidt billeder med til den tørre tekst...

Glemte helt at nævne Cape Cod, hvor jeg jo havde et ultrakort stop - kom for sent afsted fra Barrington (fordi jeg prioriterede en cykeltur) så det var begrænset hvad jeg nåede at se. Men der var en smuk solnedgang, og dagen efter spiste jeg morgenmad i den diner der hørte til motellet. Jeg trak gennemsnitsalderen ned... MEGET! Tror det er en populær destination for pensionistture - altså de pensionister med velpolstrede lommer og bagdele. Måske derfor de alle var hvide - og buschaufføren var sort? Samtlige medarbejdere i dineren var også sorte - det er altså lidt spøjst at se så udtalt. Ikke at der var dårlig stemning eller noget - tror bare det er sådan det er.

Så "50/50" i biffen i går - en film om en ung fyr der får konstateret kræft. Den er baseret på en sand historie, og den er god, sjov (især pga Seth Rogen) og rørende. Der er vist ikke så længe til den får premiere i DK, så tjek den ud :)

Nå, det var de billeder jeg kom fra - later dudes

Nu til fods

Så er det slut med at køre bil i denne omgang. Blev helt god til det, og panikkede ikke da Boston bød velkommen med 4 baner. Lys er ikke påkrævet som derhjemme, men derfor forstår jeg stadig ikke hvorfor nogle amerikanske bilister først tænder lyset når det er blevet mørkt. Det var det samme da det regnede i sidste uge - rimelig mørkt, men lys? nej da!

Har været forbi min nye vært Viv og sætte kufferten af inden jeg skulle returnere det blå lyn. Hun virker sød, så det skal nok blive godt. Tror ikke det bliver det samme som med Janice i Barrington, men det er også ok, for der er jo så meget at lave i Boston.

Jeg har været her i et par timer nu, og brugt tiden på at være oppe på 14. etage i Independence Wharf - en kontorbygning med observation deck open to the public. "Public - det er mig" tænkte jeg, og det var jo gratis, så det måtte jeg benytte mig af.

Havde bl.a. udsigt til Boston versionen af "Occupy Wall Street". En lille teltlejr på et grønt område - og spøjse mennesker der kæmper for lighed i samfundet. Er nok mere tiltrængt her (US) end andre steder, men for en forkælet lille dansker som mig er det jo bare endnu en turistattraktion ;) Er trods alt ikke gammel nok til Woodstock, men  synes absolut der en "woodstock vibe" over forsamlingen.

Så har jeg brugt lidt tid på at sætte mig ind i den offentlige transport, som efter sigende skulle være velfungerende, og nu sidder jeg så på Starbucks...

Solen skinner og de lover op til 25 grader i weekenden, så måske jeg skulle lukke ned for Mac'en og komme udenfor.

Ciao

Rhode Island adventure

Allerførst bliver jeg nødt til at starte med at nævne Steve Jobs. Apple's far er død og uden at kende manden synes jeg det er rigtig trist. Måske fordi jeg sidder i lidt af en Apple heaven - Janice (min vært) har både MacBook Pro, Iphone, Ipad og en stationær Mac, og jeg sidder og skriver det her på min elskede MacBook Air... Det skal nok tage opmærksomheden fra Amanda Knox, Conrad Murray etc., men desværre på en kedelig baggrund :(

Nå, tilbage til mig (det lyder rimelig selvcentreret..) Jeg har nu været hos Janice i Barrington, RI i næsten 30 timer. Det har været fantastisk med lidt selskab, og Janice er en super vært. Hun bor superhyggeligt i et lille hus tæt ved vandet (bugten ind til Providence). Hun har en hund (Scout) og en megakat (Ichi - sikkert stavet forkert, men opkaldt efter en japansk sportsstjerne). Vi luftede hunden på "stranden" og jeg nød udsigten. Derefter handlede vi i det lokale supermarked, og Janice smækkede lige lidt kylling og veggies sammen i ovnen - nå ja, og anrettede en hurtig salat med ingredienser fra hendes lille køkkenhave! Den har i øvrigt set bedre dage, men det skyldes orkanen Irene :( Vi fik besøg af hendes kæreste og hans ven, så jeg underholdte med info om Danmark (efter bedste evne..) og hørte om deres liv og levned. Kl 23 var jeg godt ristet efter køretur fra East Hartford og alle de nye indtryk, og så krøb jeg til køjs sammen med Ichi :)

Efter morgenmad og kaffebrygning old school style, gik turen til Providence sammen med Janice. Hun skulle ind i Apple butikken, fordi hun skulle have hjælp til Imovie. Jeg havde selv været forbi i går, fordi min danske adapter døde (billig lort) og en Mac uden strøm er jo som... en bil uden benzin! så jeg købte et world adapter set til den nette sum af $39.99 og kan nu rejse anywhere med min Mac :) Derudover donerede jeg en dollar til LiveStrong da jeg købte en kvalitetsadapter i Radio Shack - det tog mig lige et par minutter at forbinde Radio Shack med Lance Armstrong.. Team Radio Shack - ah... Nå, men jeg har altså været i Apple butikken i Providence to dage i træk - I love that store!!! - og forelskede mig i Ipad'en... men jeg svigter ikke MacBook Air.

Efter det korte Apple stop, kørte vi rundt i Providence, og Janice viste mig forskellige bydele, huse, universitetsområdet etc etc. Det er altså en fornøjelse med sådan en gæstfrihed! Da vi kom retur, foreslog Janice at jeg kunne køre en tur til Bristol og Newport - så det gjorde jeg... og wauw - jeg blev ikke skuffet. Efter amerikanske standarder er det nogle små byer, men nøj hvor er de fine og hyggelige. Tjek Google maps for området.

En anden ting jeg ikke har tænkt på, men som Janice gjorde mig opmærksom på, er at Providence-området er ideelt placeret i forhold til Boston (1 times kørsel) og NYC (3 timers kørsel) Hvor fedt at bo så idyllisk, og så have NYC indenfor rækkevidde. Kan jo ikke udtale mig om Boston (endnu)

pause - Janice har lige serveret omelet med brød og salat - og et glas rødvin! Tror nok jeg er forkælet!!!

I'm back! Fed (but not burbed)... TV'et kører - kun med Steve Jobs, og jeg roder med forskellige ting og sager på Mac'en. I morgen går turen til West Yarmouth (Cape Cod/Hyannis Port) så jeg synes jo det lugter lidt af Kennedy :)

Efter en overnatning dér går turen så til Boston, hvor jeg skal bo hos en Vivienne (også via AirBnb) i Newport - en forstad til Boston, men det skulle ikke tage mere end en halv times tid at komme ind til centrum. Jeg er virkelig glad for at jeg spottede AirBnb - det var vist i en artikel på politiken.dk. Det er et super alternativ til hoteller og hostels. Hotellerne er tit dyrere - og hostels... det er jeg vist blevet for gammel til ;)

Enough said... nu vil jeg prøve at rode med billeder og se om jeg kan få uploadet et par stykker her til bloggen, så I også får et visuelt indtryk

xoxo

Nu med mobil og Bob Dylan på cd'en

Synes jeg har kørt længe i dag (tror det blev små 6 timer), så nu er jeg igen gået (næsten) kold på sengen - efter en kulinarisk oplevelse fra Subway - not! Valgte en salat, men det gør de altså bedre i DK. Nå det var heller ikke sulten der var størst efter en sen frokost på Chili's. Kan allerede nu forudse at jeg kommer til at have et vist forbrug af iste - og så var det bare en fornøjelse at blive kaldt "hon" af tjeneren CeCe som spurgte om mit navn. Needless to say så hun lidt forkert ud da jeg sagde "Dorte" (selv om jeg udtalte det med min bedste amerikanske accent), men det hjalp da jeg stavede det. De næste 6 mdr er jeg ikke bare "Dorte" men "Dorte - d-o-r-t-e"

I erkendelse af at det blå Ford Focus lyn ikke har aux udgang, og valget stod mellem en religiøs eller country radiokanal, startede dagen med en tur i Walmart. Resultatet blev 2 cd'er - 1 med 80'er hits og 1 med Bob Dylan. Han hører vel ligesom til... Udover musik blev det også til et taletidskort, så nu er jeg mobil på den amerikanske måde (Har investeret i en meget billig Samsung)

Så lærte jeg også i dag at der er forskel på Hartford og East Hartford på TinaTina'en - det er da også tarveligt at der 490 Main Street begge steder... Heldigvis var der ikke mere end 10 minutters afstand, men måske det rigtige Hartford er mindre dodgy?! Ikke at jeg føler mig utryg, men omvendt har jeg det bedst med at være på værelset med døren lukket og låst.

6 timer på vejen giver tid til at lade tankerne flyde - og udbryde "wauw" og "awesome" når jeg har passeret noget virkeligt flot natur. Tankerne er primært positive - jeg tror på mit eventyr, men jeg kan også mærke at det lige skal gå op for mig at jeg altså er her, og jeg skal/vil være her i 6 mdr. Det er jo min dannelsesrejse, og processen er en del af dannelsen, men jeg skal lige have gang i processen... Gav det mening?

I morgen går turen til Providence, RI hvor jeg har 2 overnatninger hos Janice (privat - booket via airbnb.com) Når jeg hører Janice tænker jeg uvilkårligt på hende med hestegrinet fra Friends, men tror det bliver godt. Har også booket privat i Boston - og hun er vist nok life coach. Måske jeg så kan blive klogere på livet??!!

Nu stopper jeg, for der er 2 1/2 men i flimmeren - nye afsnit med Ashton Kutcher...

PS: Nete, jeg har ikke testet cinnamon rolls etc endnu, men har sat tænderne i riskiks med cheese flavour.. Don't go there!

De første dage

Allerførst, jeg er helt ny i bloguniverset, så hvis noget ser mærkeligt ud - noget lyder mærkeligt... tjah, så er det bare mig der ikke aner hvad jeg laver :)

Jeg har været i the US of A i 3 dage nu, og har oplevet lidt sol og en hel del regn - men det gør ikke så meget når jeg sidder i en bil, og bare kan cruise derudaf.. hvis man altså kan cruise i en meget blå Ford?!

Inden jeg nåede så langt havde jeg jo fornøjelsen af Iceland Express - det var med lidt bange anelser jeg troppede op i lufthavnen, for jeg har haft mit hyr med at komme i kontakt med det islandske lavprisselskab. Anyways - turen gik fint, men til jer der overvejer en tur med Iceland Express - der er ikke meget benplads! Jeg havde en følelse af at mit "space" blev mindre og mindre som tiden skred frem, men det er vist bare fri fantasi... Det er også det dårligste jeg har at sige om dem. Som ethvert andet lavprisselskab, koster alt ekstra penge, og der var ikke noget in flight entertainment fra Keflavik til Newark - men de fleste har jo en pc/ipad... ellers er der jo altid den mulighed at lukke øjnene og vågne op med savl i mundvigen og/eller hold i nakken...

Nå, tilbage til Staterne. Jeg hentede det blå lyn - og da biludlejningen lå udenfor lufthavnen, måtte jeg improvisere på min håndskrevne kørevejledning for at finde Walmart, og min allerede nu elskede TomTom. Det var svært at nyde Manhattan skyline når jeg havde biler på alle sider, og skulle sørge for at tage den rigtige bane (vejbane forstås...)

Det største problem med TomTom (som jeg iøvrigt har lovet at omdøbe til TinaTina) var egentlig at få den til at sidde fast på vinduet. Ja, jeg er kvinde og lettere lyshåret...

Jeg har nu overnættet 4 gange (næsten), og kvaliteten har været ok, uden at være prangende. Største skuffelse var i går - nok mest fordi jeg forventede lidt mere når jeg betalte det dobbelte, men den opskruede pris handlede vist bare om location, location, location og ingen wifi pga vejret! (men jeg fik da en velkomst på indisk-engelsk - og forstod næsten det hele)

Og hvor har jeg så været mellem overnatningerne? Fredag hentede jeg bilen og kørte mod Albany, NY. Et mindre gps kiks (lyst hår og store, fede fingre..) gjorde at jeg fik et ufrivilligt, men meget pænt stop ved Lake Welch. Lørdag gik turen fra Albany til Francona, NH via Green Mountain National Forest - meget smukt med grønne, gule og røde blade. Og nu vi er ved de famøse blade som er årsagen til at jeg starter turen i New England... så på tv at bladene pga for meget regn og for lidt sol, mangler det stof der skal gøre dem helt røde?! (så det er ikke kun DK der har haft en våd sommer) Anyho... jeg er ikke blevet skuffet, og turen fra Francona til Scarborough, ME var endnu et bevis på den smukke natur. Og her sidder/ligger jeg så - på min seng i værelse 5 på Admiral Motel. Har lige set lidt Family Guy, efter en kulinarisk oplevelse med en cheeseburger fra Wendy's...

Har så småt planlagt de næste skridt på turen - men mere om det senere. Nu er denne mit første blogindlæg allerede langt som et ondt år, så jeg stopper inden jeg får en fiber i fingrene... Billeder følger senere

xoxo