Det var så San Francisco - i dag går det mod Sacramento. Forklaring følger, for det var ikke en planlagt destination...
Anyways, jeg har været her siden torsdag aften i sidste uge. Må erkende at jeg ikke er skarp til at finde
ud af en lufthavn - det er straks nemmere at finde
til en lufthavn. Altså ud kommer jeg jo altid, men det der med at finde shuttlen - det er altså svært.. lige indtil jeg er der hvor jeg skal være, så er det jo meget nemt!
Fredagen startede med at jeg vågnede tidligt (3 timers tidsforskel...) og vendte mig om på den anden side for liiige at sove lidt længere. Fredag viste sig at være en fabulous dag, så Mira (min vært) foreslog en cykeltur. Den var jeg da med på, og heldigvis var overboen med på at låne mig sin cykel. Cykler i SF er per definition mountainbikes med 700 gear, og gear er en god ting i det bakkede terræn!
Jeg har boet tæt på Ocean Beach, og selvom SF "kun" er 7x7 miles, så tager det alligevel en lille times tid at komme ind til centrum med bussen. Men den byder jo også på oplevelser og indtryk, så det er ikke så tosset...
Tilbage til cyklen - vi cruisede ned langs stranden (på cykelstien) og kørte omkring Lake Merced og op igennem Golden Gate Park. Et fantastisk grønt område! Mira er svært glad for cookies (hvem er i øvrigt ikke det?!) så det har medført enkelte bakery stops :) Alt i alt turede vi rundt i 4-5 timers tid - skønt at være ude i det fri.
Lørdag var vejret næsten lige så godt som fredag, så jeg besluttede mig for at det ville være en perfekt dag til at krydse Golden Gate Bridge på cykel. Mira var også frisk, så vi drog ud ved 10tiden. For at komme fra Mira til GGB, kørte vi via the Presidio - også et rigtig fint sted, meeen det ligger lidt op ad bakke! Man kan købe et cykel-kort over SF, hvor farver indikerer hvor stejlt der er. 0-5% stigning, 5-10%, 10-18% og over 18%. 5-10 lyder måske ikke af meget, men tro mig - det kan være slemt nok (især for mig som er i sindssyg dårlig form!) Jeg klarede den første stejle stigning, men måtte også holde pause på toppen, for min puls var på vej ud af skalaen...
Da jeg først cyklede på GGB var alle strabadserne glemt - udsigten var fantastisk, meget blæsende (så frisuren var rimelig non-existing) og slet ikke så hårdt som jeg troede det ville være. Den bro må være en af de absolut flotteste i verden!
Da vi kom retur til SFsiden af GGB, fortsatte vi langs kysten forbi Crissy Fields - et område der blev sat i stand for 10-15 år siden, og nu er super lækkert. En slags Amager Strand forvandling... Turen fortsatte forbi et bakery, og sluttede gennem GGP. Resten af lørdagen var ren afslapning - var jo også blevet pænt øm i måsen af alt det cykleri...
Søndag begav jeg mig ud i en cykeltur til Civic Center - igen ret fantastisk at cykle rundt i byen (og der var kun en bakke jeg ikke orkede at cykle op af), men da jeg nåede ind til Civic Center området var det knapt så hyggeligt. Der er rigtig mange hjemløse i SF, og de færdes især i dette område. Jeg så også flere cykler der manglede forskellige dele, og forstod nu hvorfor overboen bad mig låse saddel og forhjul fast! Jeg følte mig slet ikke godt tilpas i det område - ikke før jeg mødtes med Mira. Hun ville handle grøntsager på det lokale farmer's market - jeg nøjedes med at kigge og beundre grøntsager jeg aldrig havde hørt om...
Cykelturen hjem var bakkeløs, for Mira tippede mig om "the Wiggle" - en cykelrute der undgår bakkerne.. sweet! Turen endte (igen) i GGP, men den kan man altså ikke få for meget af.
Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv om jeg elsker eller hader SF - lyder meget dramatisk, I know... tror det lander et sted midt i mellem. Der er absolut nogle fantastiske områder, men jeg har også en usikker fornemmelse når jeg færdes i de mere betændte områder. Tror det ville være helt anderledes hvis jeg var her med én, for så er der en anden form for tryghed. Ikke at jeg render rundt og kigger mig over skulderen, og panikker hele tiden, men det er ikke som i Boston. Hørte også at der er en del hjemløse i SF - dels pga det milde klima og dels pga at byen er 'walkable', og de hjemløse derfor lettere kan få fyldt tiggerkoppen op af forbipasserende (modsat fx Los Angeles). Måske SF bare er bedre når man er to?
Mandag var en turistdag, med en tur langs the Embarcadero, Coit Tower, og Lombard St, samt kørsel med både bus, Street Car og Cable Car...
Jeg har døbt dagen efter mandag i uge 42 til "tolerance-tirsdag", for turen gik til the Castro - aka SFs berømte gay & lesbian bydel (eller LGBT for at være helt korrekt) - synes absolut jeg så flest hankønsvæsener, hvis seksuelle orientering slet ikke var til at tage fejl af. Mira havde fortalt mig om de såkaldte
SF Walking Tours - og der var sørme en i the Castro. Jeg hørte en del om Harvey Milk (og filmen om ham) samtidig med at jeg fik lidt info om huse bygget i Victorian style. Walking Tours opererer primært på frivillig basis og er gratis, men en lille donation (5$) er velset. Og det er så meget værd 5$ eller mere - nu var der ikke lige andre ture der passede i mine planer, men kommer du til SF, så tjek dem ud! Guiden på vores tur hed Sean Timberlake.. tror ikke han er en distant cousin til Justin... men han var dælme en god guide! Kan varmt anbefale the Castro - og er man lidt homofobisk anlagt, så tag en beroligende pille og få en på opleveren :) Husk at købe en chocolate chip cookie (e.l.) i "Hot Cookie" - de er delish, og hvis man føler for det kan man også købe en penisformet kage... Så ved du det! :)
I går (onsdag) bød på en tur med Cable Car langs California (der er bedre plads end på Powell-Hyde cable car, som kører forbi Lombard St, og derfor er meget turistet). På den facon kom jeg til Nob Hill som er et af de dyreste kvarterer i SF, og også kvarteret hvor Grace Cathedral ligger. Derefter gik jeg til Chinatown - mest for at kunne sige "been there - done that" - tror aldrig jeg den største fan af kinesiske enklaver... Jeg drog videre til City Lights Bookstore - historien fortæller at det var her Jack Kerouac m.fl. hang ud, så det var jo også det oplagte sted at købe "On the road" (tak til Lise for tippet). Det er en rigtig fin boghandel, hvor jeg sagtens kunne bruge en hel dag (forudsat de havde en lille cafe, så litteraturen kunne skylles ned med x liter kaffe).
Turen fortsatte på gåben til Transamerica Pyramid - jeg har så mange billeder af den bygning, at jeg selvfølgelig også skulle have et close up. Sidste stop på dagens tour var 2640 Steiner St - aka huset hvor Mrs. Doubtfire filmen blev filmet (altså facaden).
September-oktober er iflg guidebøgerne det bedste tidspunkt at besøge SF på - så helt uden at vide det, er jeg her faktisk på et godt tidspunk. Jeg troede (fejlagtigt) at sommeren var bedre, men der er åbenbart koldere... Jeg har haft ganske fint vejr - de første dage lå temperaturen omkring 25 grader, og de sidste par dage har den været 18-20 grader, men det kan variere utrolig hurtigt - så lag-på-lag teorien kommer helt til sin ret i SF. Jeg har set GGB i tåge og i solskin, og blevet forbavset over hvordan tågen lige pludselig er der - og lige så pludselig er væk, og jeg har set nogle fantastiske solnedgange ved stranden.
Følger med på dr.dk og ekstrabladet.dk, og kan fornemme at den nye regering får lidt (velfortjent?) røg... og apropos politik, så skal der være valg i SF (altså byen... hahahaha) til november. Det er vel hvad der dybest set svarer til et kommunal/regionsvalg, men denne gang skal der vælges en borgmester, en district attorney og en sheriff, samt tages stilling til 8 forslag - altså lidt folkeafstemning oveni selve valget. Som Mira siger "Californians love to vote". Måske derfor der bliver udgivet en mindre valg-bibel. Små 200 siders intro, med kandidater, lovtekst etc., og et eksempel på stemmeseddelen. Til hver post skal man angive sit 1., 2. og 3. valg... Spøjst og interessant!
Tirsdag aften så jeg "Ides of March" - filmen med George Clooney og Ryan Gosling (allerede der ved man det ikke kan gå galt!) Filmen var god, ikke prangende - men den viser i hvert fald at politik er dirty business.. og selv om det nok er lidt "overdramatiseret" (og amerikansk) for at nå det hele i løbet af små to timer, så gik jeg derfra med en følelse af at politik er vigtigt, og man skal tage stilling, men når det skal være så råddent, så er der altså ikke noget at sige til at den almindelige mand/kvinde melder pas på det hele. Men igen - Clooney og Gosling... Thank you God!
Dette indlæg er skrevet over flere dage, så hvis noget lyder mærkeligt, så bær over med mig. Lige nu sidder jeg på Starbucks (surprise) og nyder godt af deres latte og gratis wifi. Har været på havnerundfart - eller harbor cruise som de kalder det over here... lyder også noget mere eksotisk, og så har jeg lige - haste haste - været forbi Miras arbejde for at hente mine kontaktlinser. Lang historie om nye linser lige før afrejse... Tak til Anette for at sende dem herover, så jeg kan se hvad jeg laver :)
Har ikke lige tid til at ligge billeder ind nu, men de kan ses
her
Om en halv time går turen med bus og tog til Sacramento - og hvorfor så det?
Jo, jeg har en kollega - Susan - fra min tid hos Borealis. Susan er amerikaner, og flyttede tilbage til USA for nogle år siden. Jeg vidste hun boede i Californien, men ikke hvor, så jeg skrev en mail til hende. Et kvarter senere var der svar - hun bor i Sacramento... og derfor går turen dertil.
En sidste ting inden jeg signer off for denne gang. Jeg har fået positive tilkendegivelser for min blog (det kan være de trækkes tilbage efter denne monstersmøre), men hvis I har mod på én til, så tjek lige denne her
Lise-pigens mad - it's fab!!! eneste hage ved den er at man bliver voldsomt sulten ;)
xoxo