Sweet Home Alabama!

Havde ikke troet jeg nogensinde skulle tage Lynyrd Skynyrds klassiker så bogstaveligt. Hvorfor kommer jeg til senere. Først en recap af den sidste uges tid.

Jeg kom til Jackson i søndags, og der var ikke det store at lave. Byen er Mississippis hovedstad, og deraf følger de traditionelle bygninger - State Capitol, Governor's Mansion og Supreme Court. Det der egentlig gjorde det største indtryk var hvor hurtigt byen skifter karakter - fra "søvnig regeringsby" til "forfaldne bygninger" - i hvad der skal forestille at være downtown.

Selve midtbyen virkede meget mennesketom, men det var måske fordi alle jakkesættene var i State Capitol. Tirsdag var vist åbningsdagen for senatet - det vrimlede med i hvert fald mennesker. Om ikke andet så var det i hvert fald dagen hvor guvernøren skulle holde sin "State of the State address" - de var i gang med at gøre klar til den foran the Capitol

Syden er efter sigende berømt for den såkaldte southern hospitality, men jeg synes den er svær at finde - min oplevelse er at folk generelt er mindst ligeså imødekommende i resten af USA (hvis ikke mere...) meeen fik da en lille snas af det på Mayflower Cafe i Jackson - en hyggelig lokal diner, hvor jeg nød deres specialty "redfish".

Efter Jackson gik turen videre til New Orleans - om det var varmen og dertil hørende luftfugtighed der gjorde mig helt ugidelig ved jeg ikke, men i løbet af de første 24 timer i byen var min største oplevelse den lokale Whole Foods... og så at se Barack Obama holde sin State of the Union address.

Resten af mit ophold i New Orleans blev ikke bedre. Jeg er blevet enig med mig selv om at byen og jeg bare ikke svinger. NOLA er nok en by der skal opleves i flok, og så skal man bo meget centralt, så man slipper for at bevæge sig rundt i bil. Selv med en gps var jeg tæt på at give op (eller rettere - jeg gav op).

Jeg boede privat hos Gina - en enlig mor med 2 drenge. Så dem næsten ikke, da de tog tidligt afsted og kom sent hjem. Men forholdene kunne jeg ikke klage over. Eget badeværelse - egen indgang, og friskbagt morgenmad hver dag. Hendes hus stod under vand da Katrina hærgede i 2005, så inden renoveringen gik i gang, hævede hun (håndværkerne?!) huset.

Det bedste jeg kan sige om New Orleans (som egentlig ikke har en rygende fis med byen at gøre) er at jeg fandt ud af at jeg kunne se EM håndbold. Nu har jeg set DK vinde over Sverige og Spanien, så nu glæder jeg mig som et lille barn til at se finalen.

Efter fiaskoen i NOLA kunne det kun blive bedre at komme til Alabama... og ved I hvad - det blev bedre! I Mobile var jeg ombord på USS Alabama - hun er godt nok en ordentlig skude!

Det har været en skøn solrig dag - 20-25 grader og en kølig brise. Perfekt til sightseeing! Her til aften nåede jeg så til Montgomery, hvor jeg har to overnatninger. I morgen regner jeg ikke med den store aktivitet - skal jo se finale kl. 10. Der er altså fordele ved at være 7 timer bagud, for så skal jeg ikke vente hele dagen :)

Efter Montgomery går turen til Birmingham (Alabama - ikke UK) og endelig Atlanta. Om en uge er jeg i Florida - nærmere betegnet Tampa. Glæder mig til at opleve the Sunshine State - som også byder på et gensyn med en god kollega fra DHL tiden - Mr Brogaard.

Go' kamp!

Heading south...

Har "overstået" Nashville, Memphis og Clarksdale - og i dag går turen syd på mod Jackson, MS. Når jeg hører/ser/skriver Jackson begynder jeg altid at nynne/synge "Jackson" i bedste Carter/Cash stil for mig selv. Om det er Jackson, MS de synger om ved jeg ikke - der findes en del Jacksons..

Anyho - Nashville.. jeg var træt, det var pi...koldt og jeg havde lidt en "San Francisco" fornemmelse af skumle typer, så jeg kom ikke ud om aftenen, men fik da besøgt Country Music Hall of Fame. Jeg var ikke voldsom imponeret over selve bygningen og udstillingen, men kunstnerne fejler jo ikke noget. Måske lige bortset fra Dolly Parton, som egentlig var en pæn dame "back in the days" - nu er hun en levende reklame for hvorfor man IKKE skal rode for meget med botox og plastiske indgreb...

Nashville er også Grand Ole Opry, men jeg rejser som bekendt "udenfor sæsonen", så den var selvfølgelig lukket. Jeg havde droppet the Ryman Auditorium, fordi jeg troede at det var endnu en "hall of fame" rip-off. Jeg skulle nok have gjort et lidt bedre benarbejde, for Grand Ole Opry startede i Ryman Auditorium. Jeg så det godt på brochuren, men tænkte ikke mere over det. Så kan jeg lære det

Jeg valgte i stedet "det sikre" - Tennessee State Capitol og en smuttur på Nashville Public Library. Gratis glæder :) Senatet var "in session", men der var låst til tilskuerpladserne... så meget for demokrati ;) House of Representatives var ikke i gang, så der var frit spil til at tage billeder.

Derefter gik turen mod Memphis, hvor jeg havde booket overnatning via AirBnb. Jeg boede hos Taryn - en lidt speciel og meget snakkende kvinde i start-40'erne. Hun var meget åben og havde en lille cookie-business, så det meste af tiden var hun i gang med at bage. Men hun havde også tid til at lave en fantastisk morgenmad...

Fredag aften var vi på Molly Fontaines - et sted i stil med Rubys i Kbh, men med lidt tendens til klubstemning på førstesalen. Nedenunder (hvor vi var) spillede en ældre kvinde på klaveret - Taryn kendte hende af navn, og hun spillede bl.a. At Last - Etta James' store hit. Det skal nok sælge godt på itunes nu - der er ikke noget bedre salgsfremstød end at dø...

I løbet af dagen havde jeg lagt vejen forbi Stax Museum og Sun Studio. Første stop var på anbefaling fra Taryn - og jeg blev ikke skuffet. Stax er "museum of american soul music", og var i 60'erne stedet hvor Isac Hayes og Otis Redding m.fl. indspillede plader. Meget bedre end Country Music Hall of Fame!

Ligeså med Sun Studio (eller Sun Records) - det legendariske studie hvor Elvis Presley skar sin første plade, og Johnny Cash ligeså... Fedt lille sted.

I selve studiet greb tourguiden guitaren, og jammede med på Walk the Line. Ikke for at spille smart, men for at illustrere hvordan et stykke papir (i dette tilfælde en dollar) rundt om strengene gav den "trommeagtige" lyd. Johnny Cash skulle spille på Grand Ole Opry - og Sam Phillips (ejeren af Sun Studio) vidste at trommer ikke var tilladt. Derfor var de nødt til at finde på noget - og det blev altså et stykke papir rundt om strengene. Simpelt...

Jeg skulle selvfølgelig også lige gribe mikrofonen...

Lørdag gik turen til the Lorraine Motel - stedet hvor Martin Luther King Jr. blev skudt, og som nu huser Civil Rights Museum. Et interessant sted, og jeg hverken kan eller skal undskylde på den hvide races vegne, men hold op hvor er det hovedrystende at hudfarve spillede så stor en rolle. Men det er jo en større historisk omgang, så den holder jeg mig fra.

Jeg hastede videre til Graceland - og kunne næsten høre min penge forsvinde ned i et sort turisthul. Jeg valgte endda discountudgaven til $32 - kunne også have taget VIPudgaven til $70, men jeg havde ikke så meget tid - og nægtede at bruge så mange penge på en død mands hus!

Graceland er faktisk ikke så pompøs som jeg havde troet. Huset er da ok stort (der er ikke adgang til førstesalen, for det var Elvis' (og familiens) private område - og det skal der ikke ændres på) men ikke prangende. Og så bærer det selvfølgelig præg af at det peakede i 70'erne! Grønt tæppe på gulv (og også på loftet)!

Men vildt at se hvordan blomster stadig vælter ind (han har selvfølgelig også lige haft fødselsdag), alle hans sølv-, guld- og platinplader - og hans "over-the-top" outfits.

Derefter gik turen til Clarksdale - bluesmusikkens vugge (iflg Politiken). Jeg kom først på aftenen, og nåede at slappe lidt af inden jeg tog på Ground Zero Blues Club. Der var et band som spillede cover numre - ikke prangende, men absolut ok. Hang ud i baren et par timer, og så vendte jeg snuden hjemad. Folk var ved at være selskabeligt overrislede, så det var mit cue to leave. Jeg var i bil, og havde ikke rigtig fået aftensmad, så jeg tog turen gennem Wendy's drive thru kl. 23 og fik et par cheeseburgers. Sundt og nærende måltid :)

Now... I'm going to Jackson

it's raining...

RAIN! Hvis det bare havde været "men" ;) Jeg kørte fra Athens (aka Athen eller Assens - afhængig af udtale) til Nashville tidligere i dag. En lille køretur på ca. 6 timer. Det startede ud med grå skyer og lidt dryp hist og pist, men jeg skal da lige love for at dryp blev til lårfede stråler.

Har ikke set så meget vand siden skybruddet 2. juli sidste år! På et tidspunkt var jeg helt nervøs for at min lillebitte bil skulle blive skyllet væk, men den viste sig at være ganske søstærk...

Da jeg var ved at parkere ved hotellet i Nashville, blev jeg spurgt hvad det var for en bil.. Tror ikke amerikanerne forstår at en bil kan være så lille ;) Udlejningsfirmaet tjekkede også en ekstra gang om jeg virkelig ville køre i den.. "you're from overseas right?"

Jeg parkerede ved et supermarked i går, og da jeg kommer ud af bilen opdager jeg at den lille grå kun fylder halvdelen af p-båsen... så fra nu af parkerer jeg så bagenden flugter med de andre bilers - ellers risikerer jeg jo at en stor fed amerikaner parkerer oveni den bette Fiat.

I går, mandag, var det Martin Luther King Jr. Day - aka national holiday. Athens er en universitetsby, og semesteret starter vist først i dag, så byen var alt i alt lidt forladt.. Jeg var selv lidt flad - flyturen gav lidt jetlag og overnatningen i Atlanta bød på naboer der hellere ville "hygge" end sove (så er lydisolerede værelser pludselig i høj kurs) - men jeg fik da gået en lille tur i downtown Athens

Jeg kludrer lidt rundt i tiden. Denver er Mountain Standard Time (8 timer bagefter DK), Atlanta er Eastern Standard Time (-6) og Nashville er Central Standard Time (-7).

En ting der synes at være det samme er reklamer for advokater - altså advokaterne er lokale, men konceptet er det samme. Har dit forsikringsselskab ikke udbetalt penge nok, så ring til mig. Nedenfor er Franklin D. Azar - the strong arm (som jeg så adskillige gange på tv, mens jeg var i Denver)

Det der forsikringsræs er ikke for børn - og sundhedssystemet... don't get me started! Hvis du har et job, er du (forhåbentlig) forsikret, men der er liiiige en lille bitte selvrisiko på $5000. Tænk hvis vi skulle hoste op med 25-30.000 kr af egen lomme for behandling!? Jeg har opgivet at prøve at forstå systemet - og i stedet glæder jeg mig over vores eget socialistiske sundhedssystem (måske holder glæden op den dag jeg får brug for systemet..??!!)

Nå, ville bare lige fortælle at det regnede - da de første dråber faldt tænkte jeg "det er godt nok lang tid siden jeg har set regn", men det er jo ikke mere end 2,5 mdr siden (i Vancouver), men den effekt har bjergene, sneen og solen åbenbart haft på mig :)

På den igen...

Det er slut med Colorado :( Må indrømme det var lidt (meget) vemodigt at sige farvel til Holly, kattene og hele Colorado... og helt i tråd med "nedturen" var det også slut for Broncos (i NFL). De tabte stort til NE Patriots - men ingen havde forventet at de ville komme i slutspillet, så de kan godt være deres samlede indsats bekendt (synes jeg).

Jeg har nævnt Tim Tebow et par gange - og har bemærket han også har fået lidt opmærksomhed på ekstrabladet.dk (og de obligatoriske nationen-tosser der skal kommentere alt). Tebow har fået giga-opmærksomhed - og deraf følgende tåbelige kommentarer - især pga hans åbenlyse religiøse tilhørsforhold.  Det må han jo om, men faktum er at han også er en "good guy" der tager sig tid til at mødes med fans (heriblandt børn og unge med livstruende sygdomme) og har sin egen fond. Et andet faktum er dog også at det er medierne der har blæst Tebow helt ud af proportionerne...

Den sidste uge inden afgang gik med (mere) afslapning - mere eller mindre planlagt pga vejret. Vi fik sne onsdag - og i stedet for at tage downtown og se åbningen af Colorados Congress blev vi hjemme. På tv kunne vi se biler skøjte rundt (lige indtil de knaldede ind i nogle andre). Så vi holdt os indendørs indtil sidst på eftermiddagen hvor vi fik kuller og gik en (kort) tur - og lavede sneengle

Torsdag havde jeg egentlig overvejet at tage på ski sammen med Samantha og Holly, men vi kom ikke afsted specielt tidligt, og det var koldt og blæsende, så vi tog en tur til Evergreen i stedet for. Vandet på Evergreen Lake var stift - hvilket nogle benyttede sig af til at "go ice fishing" - og Samantha og jeg tossede bare rundt på vandet

Vi nåede også forbi Coors bryggeriet - og fik smagt lidt local brew. Til almindelig uinteressant info kan jeg fortælle at Coors Light - aka the Silver Bullet - nu er USAs næstbedst sælgende øl (Bud Light er nr 1). Jeg valgte så at smage Colorado Native, Coors Banquet og Batch19...

Udover pakning mm, så var der også tid til en "afskedsmiddag" på Le Central - den stod på muslinger. Ligesom nytårsaften smagte maden fantastisk.

Generelt synes jeg jeg har nået det jeg ville i Colorado - der er selvfølgelig stadig mange ting jeg har til gode, men jeg er ret sikker på at komme retur, så jeg har noget at glæde mig til..

Om frøen Digit stadig lever næste gang er tvivlsomt - han er næsten blind og vist ret gammel, men jeg huskede da at tage et billede...

Nu sidder jeg på Super8 i Atlanta og ser Golden Globes (enten er Ricky Gervais gone soft, eller også var Hollywood bare ekstremt tight-assed sidste år)

I morgen går turen til Athens og så er det rundt til de forskellige musikbyer i Syden de næste to uger - turen er inspireret af en artikel fra Politiken

Så ja - nu er jeg på den igen... vejen altså!

Så lukkede de I-70... men Broncos er videre!

... og så måtte Holly og jeg overnatte i Golden! Ret syret, for vi fik ikke mere end 5-10 cm sne, men det var slushet og glat som ind i h... længere oppe - der var for mange uheld, så politiet lukkede vejene.

Der var ikke nogen melding på hvornår vejene ville blive åbnet igen, så vi valgte den sikre løsning - tjek ind på et hotel i Golden. Vejene blev åbnet i løbet af lørdag aften, men temperaturen var under frysepunktet, så sandsynligheden for at det ville være en udfordring at komme hjem (selv om der ikke er mere end små 7 km). Jeg havde svært ved at forstå at så lidt sne kunne lukke vejene - og Holly har boet i Genesee i 21 år og aldrig set dem lukke vejene...

Jeg så på fjernsynet en mand udtale at trods nye dæk og 4-wheel drive var han stadig røget af vejen - selv 20-wheel drive havde ikke hjulpet ham... så jeg var egentlig pænt tilfreds med at være på et varmt hotelværelse (men savnede en tandbørste...)

Vi var ellers på vej hjem fra the National Western Stock Show - det var en anderledes oplevelse. Der var bronco- og bull riders - et er at rytterne må have en hotline til kiropraktorer mm, men de stakkels dyr... Deres ædlere dele snøres til, så de går amok - og det kan godt være det "kun" er 10-15 sekunder, men jeg tror de fleste mænd vil være enige med mig i at det er 10-15 sekunder for meget... hvis de altså var i hingstens/tyrens sko!!

Derudover var der Mutton Bustin - princippet er det samme som rodeo-riders, men disse ryttere er børn mellem 5 og 7 år - kind of cute... Westernaires - piger i fancy spandexdragter som laver syrede stunts på hesteryg... Lidt pauselir - heriblandt Whiplash - en rodeo-abe...??!!

Billetten gav også adgang til lidt af et gedemarked - for dem der har været til Ho Fåremarked.. gang det med 100 (+ det løse). De mest charmerende var alpacaerne...

Nå, efter Stock Show og overnatning i Golden nåede vi hjem her til morgen. Holly skulle på arbejde i et par timer - og derefter skulle vi til "Tea Talks" i Mile Hi Church. Et koncept hvor der kun er adgang for kvinder - og en af de kvindelige præster giver et motiverende foredrag. Denne gang var det Reverend Cynthia (som jeg også så til julens candlelight service)

En kvinde fuld af liv - nogle ville kalde hende en ordentlig mundfuld, men det var rent faktisk ret interessant. Måske især fordi jeg blev bekræftet i at min beslutning om at rejse ud var helt rigtig :)

Da vi kom hjem var Broncos' kamp mod Steelers næsten færdig - 10 min tilbage af 4th quarter. Det endte uafgjort, så de skulle i overtime. Broncos skulle ikke bruge mere end 12 sekunder for at barbere den ged - aka score touchdown og sende Steelers hjem til Pittsburg - og sende dem selv videre til endnu en play off kamp mod NE Patriots.

Needless to say - it's TEBOW TIME :)

Husk - hvis du keder dig (eller bare kan li' at se en ordentlig bunke billeder) så er der flere billeder her

Nytårsmenuen mm

Så er det 2012, men inden jeg når så langt, så lige et tilbageblik på 2011s sidste aften...

Som nævnt var Holly og jeg på Le Central - hvor jeg udover et glas isvand og et glas chardonnay (I was the designated driver) indtog

Hors d'Oeuvres: La Bisque de Homard - a sinfully rich lobster and brandy soup enhanced by a dollop of cream with a seafood mozzarella crisp

Le Plat Principal: Loup de Mer et sa Fondue de Poireaux - crispy skinned roasted Corvina sea bass topped with poached oysters, bathed in a silky cognac and leek cream sauce served on a bed of basmati rice

Le Dessert: Almonds macaron Joconde with hazelnuts mousse, topped with a dark 65% chocolate ganache and served with caramel sauce and a special 2012 decor

Mums, mums og mere mums!

Efter den fortrinlige middag stod den på "live" tv fra New York. De er så snedige i Guds eget land at optage liveudsendelsen eastern time og så sende den forskudt, så dem der bor i de øvrige tidszoner først ser "the ball drop" midnat deres tid. Så jeg sad troligt og så Justin Bieber synge Let It Be - akkompagneret af Carlos Santana (what a weird combo!) og andre ligegyldigheder (aka Jenny McCarthy og Ryan Seacrest m.fl.) indtil klokken blev midnat Mountain Standard Time, og så kunne jeg se kuglen "live". Det var ærlig talt lidt tamt... men nu har jeg set det :)

2012 har budt på nederlag til Broncos, men de endte alligevel som vindere af AFC West, og de skal spille mod Steelers på søndag. Tror ikke chancerne er overvældende - måske Tim Tebow har mistet forbindelsen til Jesus Christ... Tebow er Broncos' meget troende quarterback. Han blev meget populær i løbet af okt-nov, for der vandt Broncos 6 kampe i træk. Hver gang takkede han "My saviour Jesus Christ" - og i løbet af kampene knælede han også og bad en lille bøn. En aktion der nu har sit eget udtryk "Tebowing" :)

Saturday Night Live lavede en joke med det i december - jeg griner stadig af den, men den er nok ikke så sjov for jer derhjemme i DK (med mindre I er NFL fanatikere - og ved hvad alt det Tebow halløj går ud på)

Jeg har været nogenlunde aktiv indtil videre i det nye år. I mandags var jeg forbi Mother Cabrini Shrine og Buffalo Bill's Grave - begge lokale attraktioner. Der er en lang historie om Mother Cabrini (læs mere her), men attraktionen for mig var udsigten - som jeg kunne nyde efter at have kæmpet mig op ad 373 trin... eller trin er så meget sagt. Snerydning er ikke en guddommelig opgave, så flere steder var der glat som bare pokker (en dejlig kombination af nattefrost og solskin)

Alle tog det med godt humør - især børnene var pjattede med is-rutchebanerne (ja, nogle steder valgte voksne mennesker også at tage den på rumpetten - ikke kønt, men sikkert)

Men det var udsigten jeg kom fra...

Mod vest - blå himmel og sneklædte bjerge - mod øst Downtown og dårlig luft

Den lettere brune bræmme i horisonten er smog der ligger som en dyne over Denver. Den ligger der desværre ret tit :( Det er ret syret at være vidne til luftforurening...

Efter Mother Cabrini kørte jeg videre til Buffalo Bill's Grave. Der har åbenbart været en strid om hvor han skulle begraves - som i at hans lig blev gravet op og begravet i en anden stat. Men nu ligger han på Lookout Mountain, og efter sigende ligger han i/under en ordentlig omgang cement, så ingen stikker af med ham igen...

Buffalo Herd Overlook er en anden lokal attraktion - lige ved motorvejstilkørslen (exit 254 Genesee Park) Det tossede er at det slet ikke er buffalos, men bisonokser... og så har de også lige tilføjet et par elge - et imponerende syn

Jeg har også været Downtown (man kunne fristes til at sige at det var på tide). 16th Street Mall er en "gågade" - som på amerikansk betyder at der kun kører gratis shuttlebusser på gaden (man skulle jo nødigt gå for meget). Jeg var der af to omgange - onsdag og fredag. Onsdag var 70 grader F - fredag var der 40 grader... Skulle hilse og sige at det er et temperaturdrop der er til at tage og føle på!

I ugens løb nåede vi også forbi Golden - en hyggelig lille by som oprindeligt var Colorados hovedstad... men så kom Denver...

Forleden var Holly og jeg til en fundraiser for Evie Hudak - en af senatorerne i Colorado. Der er valg til november - hvor Mrs Hudak nok ikke får ligeså meget opmærksomhed som en vis Mr Obama... og formentlig Mr Romney. Fundraiseren blev holdt i et privat hjem - der var ca. 50 mennesker, heriblandt andre state senators og øvrige lokalpolitikere. Meget interessant at være med til. Obama vandt CO for fire år siden, men CO er ikke über-demokratisk (altså partimæssigt), så det kræver en kæmpe indsats at få de demokratiske stemmer i hus.

I dag står den på National Western Stockshow - vi har billetter til Pro Rodeo her til formiddag. Er spændt på at se hvad det er for noget...

Det blev til lidt af en smøre (er du her stadig?)