søndag den 15. januar 2012

På den igen...

Det er slut med Colorado :( Må indrømme det var lidt (meget) vemodigt at sige farvel til Holly, kattene og hele Colorado... og helt i tråd med "nedturen" var det også slut for Broncos (i NFL). De tabte stort til NE Patriots - men ingen havde forventet at de ville komme i slutspillet, så de kan godt være deres samlede indsats bekendt (synes jeg).


Jeg har nævnt Tim Tebow et par gange - og har bemærket han også har fået lidt opmærksomhed på ekstrabladet.dk (og de obligatoriske nationen-tosser der skal kommentere alt). Tebow har fået giga-opmærksomhed - og deraf følgende tåbelige kommentarer - især pga hans åbenlyse religiøse tilhørsforhold.  Det må han jo om, men faktum er at han også er en "good guy" der tager sig tid til at mødes med fans (heriblandt børn og unge med livstruende sygdomme) og har sin egen fond. Et andet faktum er dog også at det er medierne der har blæst Tebow helt ud af proportionerne...

Den sidste uge inden afgang gik med (mere) afslapning - mere eller mindre planlagt pga vejret. Vi fik sne onsdag - og i stedet for at tage downtown og se åbningen af Colorados Congress blev vi hjemme. På tv kunne vi se biler skøjte rundt (lige indtil de knaldede ind i nogle andre). Så vi holdt os indendørs indtil sidst på eftermiddagen hvor vi fik kuller og gik en (kort) tur - og lavede sneengle




Torsdag havde jeg egentlig overvejet at tage på ski sammen med Samantha og Holly, men vi kom ikke afsted specielt tidligt, og det var koldt og blæsende, så vi tog en tur til Evergreen i stedet for. Vandet på Evergreen Lake var stift - hvilket nogle benyttede sig af til at "go ice fishing" - og Samantha og jeg tossede bare rundt på vandet


Vi nåede også forbi Coors bryggeriet - og fik smagt lidt local brew. Til almindelig uinteressant info kan jeg fortælle at Coors Light - aka the Silver Bullet - nu er USAs næstbedst sælgende øl (Bud Light er nr 1). Jeg valgte så at smage Colorado Native, Coors Banquet og Batch19...


Udover pakning mm, så var der også tid til en "afskedsmiddag" på Le Central - den stod på muslinger. Ligesom nytårsaften smagte maden fantastisk.

Generelt synes jeg jeg har nået det jeg ville i Colorado - der er selvfølgelig stadig mange ting jeg har til gode, men jeg er ret sikker på at komme retur, så jeg har noget at glæde mig til..


Om frøen Digit stadig lever næste gang er tvivlsomt - han er næsten blind og vist ret gammel, men jeg huskede da at tage et billede...

Nu sidder jeg på Super8 i Atlanta og ser Golden Globes (enten er Ricky Gervais gone soft, eller også var Hollywood bare ekstremt tight-assed sidste år)

I morgen går turen til Athens og så er det rundt til de forskellige musikbyer i Syden de næste to uger - turen er inspireret af en artikel fra Politiken

Så ja - nu er jeg på den igen... vejen altså!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar