Synes jeg har kørt længe i dag (tror det blev små 6 timer), så nu er jeg igen gået (næsten) kold på sengen - efter en kulinarisk oplevelse fra Subway - not! Valgte en salat, men det gør de altså bedre i DK. Nå det var heller ikke sulten der var størst efter en sen frokost på Chili's. Kan allerede nu forudse at jeg kommer til at have et vist forbrug af iste - og så var det bare en fornøjelse at blive kaldt "hon" af tjeneren CeCe som spurgte om mit navn. Needless to say så hun lidt forkert ud da jeg sagde "Dorte" (selv om jeg udtalte det med min bedste amerikanske accent), men det hjalp da jeg stavede det. De næste 6 mdr er jeg ikke bare "Dorte" men "Dorte - d-o-r-t-e"
I erkendelse af at det blå Ford Focus lyn ikke har aux udgang, og valget stod mellem en religiøs eller country radiokanal, startede dagen med en tur i Walmart. Resultatet blev 2 cd'er - 1 med 80'er hits og 1 med Bob Dylan. Han hører vel ligesom til... Udover musik blev det også til et taletidskort, så nu er jeg mobil på den amerikanske måde (Har investeret i en meget billig Samsung)
Så lærte jeg også i dag at der er forskel på Hartford og East Hartford på TinaTina'en - det er da også tarveligt at der 490 Main Street begge steder... Heldigvis var der ikke mere end 10 minutters afstand, men måske det rigtige Hartford er mindre dodgy?! Ikke at jeg føler mig utryg, men omvendt har jeg det bedst med at være på værelset med døren lukket og låst.
6 timer på vejen giver tid til at lade tankerne flyde - og udbryde "wauw" og "awesome" når jeg har passeret noget virkeligt flot natur. Tankerne er primært positive - jeg tror på mit eventyr, men jeg kan også mærke at det lige skal gå op for mig at jeg altså er her, og jeg skal/vil være her i 6 mdr. Det er jo min dannelsesrejse, og processen er en del af dannelsen, men jeg skal lige have gang i processen... Gav det mening?
I morgen går turen til Providence, RI hvor jeg har 2 overnatninger hos Janice (privat - booket via airbnb.com) Når jeg hører Janice tænker jeg uvilkårligt på hende med hestegrinet fra Friends, men tror det bliver godt. Har også booket privat i Boston - og hun er vist nok life coach. Måske jeg så kan blive klogere på livet??!!
Nu stopper jeg, for der er 2 1/2 men i flimmeren - nye afsnit med Ashton Kutcher...
PS: Nete, jeg har ikke testet cinnamon rolls etc endnu, men har sat tænderne i riskiks med cheese flavour.. Don't go there!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar