torsdag den 17. november 2011

Det var så Vancouver

Sidder i toget på vej mod Seattle - og når de nu tilbyder gratis wi-fi, så er det jo bare om at være på :)

Jeg har været igennem customs-proceduren - uden at gå i detaljer kan jeg bare konstatere at det er lettere at forlade Canada end at komme ind...

De sidste par dage har jeg bl.a. været på Grouse Mountain - gået tur i sneen, og set to grizzly-bjørne der var så tæt på at gå i hi at de knapt nok var vågne - og været i Whistler. Sidstnævnte bød på snevejr, men ingen skiløb (så vidt jeg kunne gennemskue var lifterne ikke åbne).



Jeg havde booket en sightseeing tur med et selskab (Vantage Whistler) - fin brochure og hjemmeside. Der var afhentning på min adresse, men jeg skal ærlig indrømme at jeg blev lidt luren ved det hele, da en hvid van - uden nogen form for reklame - troppede op. Chaufføren var af irakisk oprindelse, og jeg var eneste gæst - et andet selskab havde aflyst i sidste øjeblik.


Nå, turen gik godt - og jeg kom ud og hjem i hel stand (hvad jeg nu også havde forventet).

Nu er kursen sat mod Denver, CO - skal flyve fra Seattle kl. 05:30 i morgen tidlig, så natten bliver tilbragt på gulvet i SeaTac lufthaven (i ægte backpacker stil)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar