Ja, jeg ved godt jeg er vokset op på landet, og jeg opfatter ikke mig selv som sart, men x antal liter ko-tis er altså mere end min næse kan kapere.
Ellers har køreturen været en flad fornøjelse - forstået på den måde at Oklahoma og Kansas er pænt bjergfattige. Men det har også været ret cool at være på tur "in the middle of nowhere". Når jeg kommer hjem i morgen har jeg kørt ca. 2600 km (på 6 dage - ja, jeg er skør!)
Turen har til gengæld budt på en del kirker. Selv den mindste flække har haft en - og helst flere. Wichita, KS tog prisen for flest kirker på kortest tid. Ironisk nok lå de allesammen på Broadway - normalt forbinder jeg Broadway med NYC og musical/teater oplevelser... men med lidt god vilje kan man vel også tale om store "performances" i kirkerne - især i USA. Og når man har bedt godt og grundigt, kan man jo godt blive lidt småsulten - men det har de også en løsning på i Wichita...
Grunden til turen var vel egentlig Oklahoma City National Memorial (OCNM), og grunden til jeg gerne ville se det var at jeg i tidernes morgen (ca 2002) skrev en opgave om netop dette memorial da jeg læste på CBS. Læs selv mere om OCNM her
Det mest overraskende var at OCNM ligger midt i byen - det kunne jeg måske have sagt mig selv, men det havde jeg ikke lige tænkt over. Det mest rørende efter min mening er "the fence" - et hegn ved den vestlige indgang, hvor folk kan placere memorabilia. Jeg så bl.a. et brev fra en søn, der mistede sin mor. I tiden der er gået, er han blevet gift og er nu far til to. Brevet er adresseret til moren og fortæller hende bl.a. om hendes børnebørn og hvordan de trives.
Selve mindesmærket (eller rettere området) er udformet i den amerikanske ånd - og det mener jeg positivt. Amerikanerne hylder deres helte - både de døde, de overlevende og dem der hjalp. Man kan selvfølgelig diskutere om et helt almindeligt menneske bliver en helt "bare fordi" vedkommende dør i et terrorangreb, men det er ikke desto mindre hvad amerikanerne kalder dem.
Jeg blev i hvert fald berørt af at være der - ikke at jeg brød grædende sammen, men jeg tænkte over at dette mindesmærke er blevet til fordi en mindre bemidlet mand valgte at sprænge en bombe... og dermed sende 168 mennesker i døden. Han sendte så også sig selv i døden - indirekte (han blev idømt dødsstraf og henrettet i 2001)
Efter en dosis Oklahoma City kørte jeg videre til Wichita - og nåede frem til Kansas Inn i dagslys. I min iver for at komme ud på to ben, gik jeg mod "downtown", men jeg tvivler på det eksisterer i Wichita, for jeg fandt ikke rigtig noget. Jeg gik i stedet retur til Kansas Inn, slappede lidt af - og besluttede mig så for at køre til det nærmeste mall og gå i biffen. Jeg så New Year's Eve for den nette sum af 7$ (men så var der også kun to forfilm)
I dag er jeg så nået til La Junta, CO - endnu en lille flække. Jeg overnatter på America's Best Value Inn - ikke det mest prangende sted, men der er en seng - og et tv, så om lidt vil jeg stene til Saturday Night Live. SNL hostes i aften af Jimmy Fallon - en mand jeg er blevet fuldstændig tosset med, så det kan jeg selvfølgelig ikke gå glip af!
Glædelig 4. søndag i advent :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar