Jeg kom dertil sidste tirsdag aften - jeg boede privat hos Julie og Joe, deres datter Alexis på 1 år og Minu - deres kat. De bor i Arlington - vest for DC, så efter jeg afleverede bilen stod den på offentlig transport. DC kan helt sikkert være med når det kommer til offentlig transport, og selv om jeg ikke altid forstod takst-systemet, så kom jeg altid frem.
Onsdag omdøbte jeg til slapper dag. Selv om jeg havde bilen (indtil torsdag formiddag) orkede jeg ikke at køre nogle steder (undtagen supermarkedet...). Tror jeg var lidt busted efter weekenden med "børnene" - ikke at det var hårdt, men jeg var "på" på en anden måde. Det var godt vejr, så jeg gik en tur i en nærliggende park. Julie havde advaret mig om at den kunne være svær at finde rundt i, så jeg holdt mig troligt til en sti - jeg kender mine begrænsninger når det kommer til at finde vej...
Torsdag var sidste dag i "egen" bil på min 6 måneders rejse. Efter at have kørt i Miami, var DC meget afslappende, omend lidt forvirrende nogle gange (især når pilene vender forkert!)
Nå, jeg nåede frem til Alamo, afleverede bilen og fandt metroen. Efter lidt billetkaos fandt jeg Smithsonian - og gik på National Museum of American History. Jeg nåede ikke hele museet, for jeg havde kun et par timer inden jeg skulle videre til Kennedy Center, men jeg har været der før, så det var ok.
Grunden til at Kennedy Center var på min liste var dels at jeg ikke har været der før, og så var der gratis koncert med The Attacca Quartet - 4 musikere som er uddannet på Juilliard School. Skulle hilse og sige de kunne deres kram! Jeg er ellers ikke den største fan af violiner og des lige, men en time i deres selskab var slet ikke for meget. Selve Kennedy Center syner ikke af meget udefra, men det er en imponerende bygning, og den ligger jo skønt ned til Potomac River.
Fredag startede jeg med at gå forbi Blair House. Jeg havde læst at Dannebrog vajede over bygningen, da det var her Helle Thorning boede under sit besøg. Havde det ikke været for afspærringer og en sikkerhedsvagt, kunne det have været sjovt at banke på, og høre om hun ikke lige kunne tage mig med ind the White House.
Tror helt sikkert Obama ville være frisk på den ide... Det er ikke bare lige sådan at komme ind - tak til terroristerne, som fik amerikanerne til at ti-doble bureaukratiet omkring adgangen.
Som amerikaner skal du kontakte dit Member of Congress op til 6 mdr i forvejen, og hvis du er udenlandsk skal du kontakte din ambassade i DC. Jeg tjekkede Danmarks hjemmeside ud, og det var sørme opmuntrende læsning
NB! NO TOURS ARE OFFERED TO THE WHITE HOUSE AT THE MOMENT. It is not possible at present to say when there will be opened for applications again, but when it happens, it will be announced here.
The Danish Embassy can only apply for visits to The White House on behalf of groups of Danes (schools/educational institutions on study trips, businesses, organizations or similar).
Danes on ordinary tourist visits to the US are NOT eligible. (Mødte en "tourist ranger" som fortalte at flere ambassader ikke magter bureaukratiet, og derfor bare skriver at det ikke er muligt at arrangere besøg. Nå, måske jeg en dag tager den virtuelle tur...
Jeg gik langs Pennsylvania Ave til "the Newseum" - et museum om nyheder. Ganske underholdende - og billetten var gyldig i to dage. Det kunne andre museer lære noget af... Alt er set fra et nyhedsperspektiv, og bl.a. kan man se dagens forsider fra aviser i USA og resten af verden. Jyllands-Posten og Politiken repræsenterer Danmark, men er ikke "on display", så den her er det tætteste vi kommer noget dansk
De lukkede museet kl. 17, og jeg var kun lidt over halvvejs, så jeg returnerede lørdag. Her fik jeg chancen for at være publikum til et program "Inside Media" som denne dag handlede om oscar (som blev uddelt dagen efter). Værten havde inviteret Ann Hornaday, en filmanmelder fra Washington Post. Der er to studier som bliver brugt af forskellige kanaler til forskellige udsendelser.
Derefter gik jeg på National Air & Space Museum, som ikke var helt så fantastisk som jeg havde forventet - skyldes nok at jeg allerede havde været på Kennedy Space Center og Boeing fabrikken, og så vrimlede det med børn, så støjniveauet var lige en tand for højt.
Søndag tog jeg på Museum of Natural History - og historien fra Air & Space Museum gentog sig. Et virvar af børn, så min koncentration forsvandt, men det var egentlig meget skægt at iagttage forældrene, som enten irettesatte børnene eller prøvede at få dem til at stå stille og smile bredt foran diverse montre o.l.
Næste gang jeg skal på dette museum skal det være en hverdag, for det var (endnu) et fantastisk museum. Jeg fortsatte min færd til Arlington National Cemetary - der var der fred og ro :)
Jeg har været der før, men det var første gang jeg "nåede toppen" aka Arlington House, hvor der er en fantastisk udsigt over DC. Jeg var også forbi den ukendte soldats grav, og kom tidsnok til at se en "nu skifter vi krans" ceremoni. En soldat, som ikke så ud til at være en dag over 19, men med en meget dyb stemme, instruerede os i at holde mund og vise respekt.
Det var en kort seance, men noget af en opvisning i militær præcision - og hvordan man ikke fortrækker en mine...
Efter Arlington gik turen videre til Pentagon Memorial - stedet til minde om ofrene for 9/11. Fordi det er så tæt på Pentagon, må man ikke fotografere udenfor the Memorial. Der er ikke så meget at sige til det - meget neutralt og smagfuldt - nogle vil måske sige uamerikansk.
Efter kirkegård og memorial var det tid til noget mere opløftende (?!) - oscar uddelingen. Jeg havde tv på mit værelse, så jeg tunede ind på ABC, og så Billy Crystal opføre de sædvanlige sketches. Enkelte var sjove, men jeg synes det trak lidt fra at han altid grinte af sine egne jokes. Jeg forstod ikke Angelina Jolies "pose", men nu har hendes højre ben fået sin egen twitter account - samme skæbne overgik vist J-Lo's nipple... Jeg synes hun var alt for nedringet, og håret alt for skrabet (så var Tina Feys har meget pænere) - og i øvrigt har vi set det hele før. En af de pæneste kjoler var efter min mening Sandra Bullocks, men den fik kritik for ikke at vise hendes former. Jamen - herregud - hun har jo ingen (altså i sammenligning med J-Lo, Kim Kardashian etc). Kritikerne og jeg var enige om Gwyneth Paltrow. Enkel og ligetil.
Ellers var det lidt kedeligt at se showet, men vinderne var ok. Selv om The Iron Lady er en lidt so-so film, yder Meryl Streep en fin indsats, og Jean Dujardin er ganske charmerende - med og uden lyd. Jeg har ikke set alle film der var nomineret til bedste film (mangler Tree of Life, Midnight in Paris og Warhorse - den sidste får jeg aldrig set), men jeg synes det var fortjent at The Artist vandt.
Mandag havde jeg besluttet at se lidt af DC fra en cykel. Ligesom i Boston har de bycykler, men noget mere forfinet end Københavner-versionen - og dyrere. Det koster $7 for et 24 timers medlemskab. Den første halve time af hver tur er gratis, men derefter er det vist $2 per halve time.
Jeg startede ved Iwo Jima Memorial, og derfra videre til Martin Luther King Memorial og endelig til Jefferson Memorial. Jeg parkerede cyklen, og holdt en pause på Starbucks. Da jeg så ville tilbage på cyklen, duede hverken kode eller kort, og så blev jeg sur. Jeg tog metroen til Foggy-Bottom for at komme til Georgetown. Der spottede jeg en cykel-station, og der virkede mit kort. Mystisk... Jeg cyklede lidt rundt, men havde ramt turistmuren, og havde egentlig mest lyst til bare at tage "hjem" og pakke. Så det gjorde jeg...
I går tirsdag tog jeg så toget fra DC til Philly, hvor jeg bor hos Kristine. Vejret var fint, så jeg nåede at gå en tur i nærområdet - og det var godt, for det var på den tur jeg spottede den cafe, hvor jeg stadig sidder, mens det stadig regner... Nå, det bliver bedre i morgen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar