Man skulle have været en hund...

... ikke at jeg er utilfreds med min nuværende situation, men jeg har sjældent været et så hundevenligt sted som Seattle (San Francisco er en tæt nr. 2). Der er de åbenlyse tegn som skåle på strategiske steder, så "Kvik" ikke tørster, og alverdens hundetøjsbutikker (!!??!!). Så er der selvfølgelig Obey Scoop Law skiltene - som ser ud til at virke, og selv om hunde skal være i snor de fleste steder (i hvert fald hvad jeg har bemærket), tror jeg hundene har det rigtig, rigtig godt.

Ovenpå en lad søndag har jeg været pænt "turistet" de sidste par dage. Jeg har bl.a. været på Pike Place Market - et marked hvor man virkelig kan købe alt. Det må være en budget udgave af Harrod's - jeg nævner i flæng mad (frisk fisk, ost, brød, kaffe, spisesteder mm), blomster, plakater, smykker, tøj og kæledyrsting (de fleste ganske undværlige - med mindre man har en fæl trang til fx at have et salt og peber sæt bestående af to hunde der stikker snuderne sammen..)

PPM er også stedet for den allerførste Starbucks, og for en dedikeret vanilla non-fat latte inkl. gratis wi-fi person som mig skulle den jo lige besøges.

Mandag var også Halloween, og jeg så op til flere udklædte mennesker - ikke kun børnestørrelser. Næh, voksne giver den også max gas, selv om en del kvinder var totalt uopfindsomme og bare havde tegnet knurhår i knolden - det er da for nemt. Så har jeg mere respekt for den mand, jeg så, der havde to små røde horn i panden - komplet med lidt dryppende teaterblod. Simpelt, men meget mere "in the spirit"

Nød en sen frokost på en fiskerestaurant i PPM - så vidt jeg husker hed retten Seafood Saute, men den kunne ligeså godt have heddet "alt godt fra havet" - der var laks, rejer, muslinger og en til fisk jeg (heller) ikke kan huske navnet navnet på (ja, ved godt jeg kan lire fødselsdatoer, tidligere ministre og grand prix titler af i flæng, men det betyder altså at noget andet må vige pladsen). Det smagte vidunderligt - især rejerne var gode og fulde af smag.

Det tog lidt tid for mig at indse, men Seattle er en ret fantastisk by. Jeg gik en tur i Volunteer Park (en meget lille version af Central Park) - det hjalp nok at vejret viste sig fra sin absolut bedste side. I parken er der et par perler - Water Tower Observation Deck og Volunter Park Conservatory. Førstnævnte giver god motion og en ganske fin udsigt over Seattle - sidstenævnte er en (varm) oase med blomster, kaktusser og andet grønt. Det må man ikke snyde sig selv for hvis turen går til den amerikanske vestkyst.

Efter min mening skal man heller ikke gå udenom Space Needle - men det er nok rigtigt som Lonely Planet skriver "don't bother unless it's a clear day". Jeg valgte en clear day. Eller så clear som den bliver i starten af november, og så kan det absolut forsvares at smide $17 efter sådan en tur. Hvad der til gengæld godt kan spares på er Monorail - som navnet antyder er det et 'tog' med en rute. Indrømmet, du sparer kun den nette sum af $2,25, så det er jo til at overse. Til futterens forsvar skal det dog siges at man kommer hurtigt fra Space Needle til Downtown.

Efter alt det turisteri krøb jeg ind i biografens mørke og så Moneyball med den altid pæne Brad Pitt. En film om baseball uden at handle alt for meget om baseball?! Det giver nok ingen mening, men den var faktisk ret ok. Baseret på en true story - og så er den hjemme ;)

Det fede ved amerikanske biografer er at de - modsat de danske - har forstået at der skal vises pre-views for kommende film. Der er 5-6 previews, and I LOVE IT!

Så bl.a. pre-view til en Spielberg film "War horse" - allerede i titlen går det jo galt, og det kommer næppe bag på nogen at den handler om en hest - i krig… Så var "The Iron Lady" langt mere appellerende - den handler om (surprise) Margeret Thatcher - spillet af Meryl Streep. Og snart kan jeg se Michelle Williams i rollen som Marilyn Monroe. Tom Cruise kommer tilbage som Ethan Hunt i noget endnu mere Mission Impossible - men jeg har ligesom fået nok af tandpastasmilet - og har heller ikke set de første MI film, så den springer jeg over. Har nok mere fidus til Eddie Murphy (?) og Ben Stiller m.fl. i Tower Heist. Den får premiere på fredag - og I kan allerede se den ugen efter i de danske biografer (iflg kino.dk).

Sjovt som nogle film har premiere (næsten) samtidigt, mens andre først kommer til DK efter 2-3 eller 5 måneder.

Som nævnt er jeg blevet ret begejstret for Seattle. Det er godt nok lidt koldt (5-10 grader), jeg mangler et sammenhængende kort over alle busruterne, og der er stadig en del hjemløse, men det er slet ikke så creepy som i San Francisco.

Med den bemærkning er det au revoir for nu - i morgen går turen til Boeing fabrikken. Jeg er meget fascineret af fly :) Selv om billedet ovenfor mest afspejler min færgeoverfart til Bainbridge Island, så er der faktisk også et fly med.

I Seattle, men ikke søvnløs..

.. næsten tværtimod. Jeg tror jeg har ramt en mini-mur hvor jeg bare trænger til at være "mig selv" og ikke "Dorte - turisten på en 6 mdrs ferie".

Jeg kørte 1000 miles på 4 dage, så det er måske efterveerne jeg mærker? Jeg kom til Seattle torsdag eftermiddag, og brugte fredagen på at stene, og gå en lille tur i kvarteret. Til mit forsvar skal det siges at det pissede ned det meste af dagen...

Jeg bor i Georgetown, syd for centrum - det tager ca. 20 minutter med bussen, som har et næsten århusiansk billetsystem. Hvis du står på i downtown, betaler du først når du står af. Hvis du står på udenfor downtown (fx Georgetown) så betaler du når du står på. Billetten koster normalt $2,25, men i myldretiden koster den $2,50. Til gengæld er der så et "ride free area" i downtown, hvor det - som navnet antyder - ikke koster noget (dog kun indtil kl. 19).

Georgetown er... tjah - ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive bydelen,  men jeg kan da låne af Seattle Magazine som har skrevet "Sometimes the aircraft bound for Sea-Tac Airport and Boeing Field fly so low over Georgetown it seems you could reach out and tickle their bellies. If this isn’t stimulating enough, there are plenty of ground-bound attractions in this SoHo-style neighborhood, from the gracious Corson Building on its northern border to the funky Hangar Cafe, tucked slightly out of the way in a southern corner. In between are the Second Saturday Art Attack walk and a haven of diverting shops, restaurants and services."

Jeg bor oven på Jules Maes Saloon - og selv om jeg kan høre glade mennesker dernedefra, og flyene er lige oven over, så sover jeg godt og længe.

Georgetown er et lille kvarter, så det hele er hurtigt at få et overblik over (nok også godt for sådan en kort-tosse som mig), men hold op hvor er her hyggeligt. Eller det er ikke hyggeligt på den tutte-nuttede måde, men mere på den rå, fabriksagtige måde. 

Hvis du nogensinde kommer til Seattle, må du ikke snyde dig selv for en tur i området! Men et lille tip - Seattle er nok sjovere at besøge lidt tidligere på året. Temperaturen ligger omkring 10 grader, så det er selvfølgelig ikke østkystagtigt snestormsvejr, men heller ikke shorts og t-shirt-vejr.

Brugte i går - lørdag - i downtown. Angielena har en Lonely Planet guide til Seattle, så den er blevet flittigt studeret, og det resulterede i at jeg kom forbi forskellige bygninger af mere eller mindre arkitektonisk betydning, Seattles Public Library og endte i Olympic Sculpture Park. En fin lille oase i byen med en fantastisk udsigt over Puget Sound. Vejret var også fantastisk - solskin, og ikke så mange skyer :)

Fredag var jeg i øvrigt også forbi Angielenas "kontor" som er placeret i Georgetown Art Center - 10 min. gang fra lejligheden. Hun er både Director og instruktør dér, samtidig med at hun har sit eget galleri/atelier i lejligheden. Hun forsøger at holde åbent ca. en gang i kvartalet, men hun har masser af malerier - og arbejder oftest på 3 malerier af gangen.

I erkendelse af at jeg er nået til den del på turen hvor vejret formentlig vil være værst, har jeg investeret i et par hiking boots som er vandtætte! De havde godt nok lovet regn i dag (80% chance for regn) men vejrmænd tager jo også fejl... tvivler dog på at jeg kommer igennem min Seattle tid uden mere regn, så jeg er glad for min investering.

Det må være nok for nu - det er jo søndag, så jeg skal ikke overanstrenge mig. De næste par dage står den på mere sightseeing i byen, og onsdag har jeg (forhåbentlig) arrangeret en tur til Boeing fabrikken.

En næstsidste detalje. Jeg er stadig på sommertid indtil 6 november, så lige nu er jeg kun 8 timer bagud :)

Til allersidst - hvis du vil se billeder så er det her det sker!

Next stop Seattle, WA

Så er endnu et køre-eventyr næsten slut - mangler lige små 300 km fra Portland, OR til Seattle, WA i morgen. Jeg opgraderede køreglæden mandag ved at investere i en aux-ipod dims, som gør at jeg har udvidet repetoiret fra Dylan og 80'er hits til alt godt fra ipod'en :)

Har i øvrigt oplevet den første nattefrost, men er jo også kommet lidt længere nordpå. Og så fik jeg endnu en smagsprøve på tågens mere eller mindre pludselige entre. Følgende billeder er taget med en halv times mellemrum...

Fik et billigt grin i går, da jeg kørte forbi Humbug State Park. Ja, jeg har jo kun det sjov jeg selv finder på...

Glæder mig til at se hvordan min vært i Seattle er. Hun hedder Angielena og hun lyder til at være meget kunstinteresseret - arbejder vist også med det.

Indtil nu har mine AirBnb værter været venstreorienterede (i amerikansk forstand - tror ikke de får adgang til Enhedslisten...), og givet udtryk for en (stor) utilfredshed med republikanerne - og det politiske miljø generelt. Obama skal nok få deres stemmer - selv om jeg også har hørt enkelte ytre sig negativt om ham... de synes han er for blød overfor republikanerne. Og modsat 2008 har han ikke hele "yes we can" retorikken at køre på.

Men retfærdigvis (?) skal det også siges at det er svært at være Obama, for han er villig til at indgå et kompromis, for at få gennemført job-planen. Men uanset hvad han gør, så siger republikanerne nej, for det handler kun om at Obama til at se skidt ud i medierne - der er jo præsidentvalg næste år. Her gik jeg naivt og troede at det handlede om den sindssygt dårlige økonomi og om at få folk i arbejde.

Det er super interessant at høre almindelige menneskers mening, og det begynder at give mere mening med Occupy Wall Street bevægelsen. Det ligner stadig en festivalbevægelse, hvor nogle ville have rigtig godt af et bad, men jeg kan godt følge deres pointe om mere lighed.

Jeg tror mange amerikanere sympatiserer med dem, men at få ændret systemet er ikke helt så enkelt - det bliver spændende at følge protesterne og se hvilken indflydelse de får på næste års præsidentvalg.

Das wars für Heute...

Dis, Dylan og lidt cruise control

I'm back.. og der er ikke gået mere end 24 timer

Vil bare lige fortælle at jeg har tilbagelagt lidt over 300 miles - det svarer til 500 km - langs Highway 1 og 101 (og jeg er endda stadig i CA, og har noget til gode i OR). Kan kun sige DO IT!

The Bay Area var godt diset fra morgenstunden, og meteorologerne fik ret i at det ikke rigtigt ville forsvinde i løbet af dagen. Solen gjorde hvad den kunne, men kæmpede mere eller mindre forgæves. Alligevel var turen helt fantastisk! Fartgrænsen var 55 mph, og jeg har nogle modkørende mistænkt for at tro at det betyder at man SKAL køre så stærkt, men med så mange sving (og enkelte hårnåle) så er det fysisk umuligt at køre mere end 30-40 mph. Indimellem var jeg nede på 10-15 mph.

Turen tog alt i alt 10 timer - inklusiv pauser, indkøb og frokost, men Nissan Sentraen er mere behagelig en Ford Focusen fra østkysten, så ingen klager mht komforten... og Bob Dylan og 80'er cd'erne har været gode co-drivers :)

Kørte forbi Van Damme Beach State Park - der kan man bare se... Jean Claude VD har simpelt hen fået opkaldt en park efter sig..!?

Og så spottede jeg flere tsunami skilte - flere gang kørte jeg ind og ud af Tsunami Hazard Zone. Disse zones er tilfældigvis lavtliggende og tæt på vandet...

Det må være nok for i dag - det er jo mandag, så der er How I Met Your Mother og Two and a Half Men

Jordskælv og den smukkeste solnedgang

Hej igen - har lovet mig selv at jeg ikke orker endnu et monsterindlæg, så derfor er der allerede nyt. Sidder nu på mit motel i Alameda. Ikke så langt fra Berkeley - kl. er kun lidt over 20, men jeg tror min krop følger solen (i hvert fald om aftenen). Når solen går ned bliver det pivmørkt, og jeg bliver helt automatisk træt... Kan så afsløre at jeg ikke står op med solen! 

Anyho, må lige komme med den endnu en lille detalje fra i torsdags hvor jeg forlod SF. Jeg var jo forbi Miras arbejde for at hente linser. Vi stod i lobbyen og snakkede, da et par kolleger kom forbi og sagde "did you feel the earthquake?" - vi sagde nej, og mente det måtte være sket lidt tidligere. "No, it happened just now - while you were talking." Så hvor mærkeligt det end lyder kunne folk blot 5 meter væk mærke det, men vi kunne ikke… weird! Jeg hælder til at mine Nike løbesko er super absorberende :)

Hov, der er lige en fantastik reklame i flimmeren. Den er for ChristianMingle.com - en dating side for kristne (inklusiv fisk und alles) "sometimes we wait for God to make that next move, when God is saying - it's your turn to make a move" - altså siger Gud at du skal bruge dine penge på lige netop vores hjemmeside... 

Som nævnt er jeg tæt på Berkeley - og det var der jeg spiste tidlig aftensmad. Troede så jeg skulle trille lidt rundt på University of Berkeley - ja, er nu med bil igen (en Nissan et eller andet) - men spottede solnedgangen, og kørte ud til Berkeley Marina. Jeg var ikke den eneste der var taget derud, og det forstod jeg godt. Jeg har aldrig set så smuk en solnedgang - himlen var flere nuancer af rød, og jeg havde udsigt til SF, Golden Gate Bridge og Marin County. Wauw!!!

Nå, jeg forlod jo SF til fordel for Sacramento hvor jeg ankom torsdag ved 18tiden, og Susan hentede mig ved stationen - fantastisk at se et kendt ansigt. Vi tog direkte ud at spise på en hyggelig restaurant med udendørs servering - vejret var jo så godt at det ville være fuldstændig tosset at sidde indenfor. Bagefter tog vi hjem til Susans lejlighed og snakkede "gamle dage" mm, og jeg fik hilst på Pippa og JJ - Susans to katte, som er søster og bror. Pippa har kun en halv hale, så tvivlsomt om hun nogensinde opnår samme popularitet som en vis brudepige af samme navn... 

Fredag kørte vi op til Susans veninde Susan… ret smart med samme navn - så kunne jeg da huske det, men måske I bliver lidt forvirrede ;) Hun bor lidt uden for Nevada City (som er en god times kørsel fra Sacramento) i et relativt øde, men smukt område. Der er faktisk to huse på grunden, så jeg overnattede i det ene (det bageste på billedet) - det kan man da kalde luksus.

Inden vi nåede helt frem, stoppede Susan og jeg i selve Nevada City som er en hyggelig lille flække, som især lever af turister omkring juletid. Den havde sin storhedstid da der blev fundet guld i Californien, og tilbage i 1849 hed den blot Nevada, men så kom der en stat med samme navn, så klogt nok valgte de at tilføje City…

Ellers stod den mest på afslapning - øl, vin, snacks og steaks. Susan og jeg tog også lige en tur ned forbi "Rock Creek" - det mest syrede skete på vejen tilbage, hvor jeg spottede en hvepserede. Den var rimelig markant, så hvorfor jeg ikke så den på vejen ned til the creek aner jeg ikke, men spøjs - det var den. Se selv billedet!!

Lørdag efter et sent, men dejligt morgenmåltid, kørte Susan og jeg retur til Sacramento. Vi kørte ned til Old Sac og gik en tur - ligesom Nevada City, er Old Sac en gammel, hyggelig by (navnet antyder det ligesom), men Susan fortalte at det også er her folk går ud. Det var også her vi spiste middag - nærmere betegnet på Joe's Crab Shack - meget fedtet, men sjovt og godt! Restauranten findes i flere byer og stater, men det gør jo ikke nødvendigvis maden dårligere. 

Jeg er virkelig blevet forkælet (igen). Susan var ikke til at hugge eller stikke i mht at få lov til at betale noget som helst, så det har været en meget billig weekend (men jeg har en lille plan for "tilbagebetaling").

I morgen mandag står den en laaang køretur langs Highway 1 og 101 op til Eureka. Iflg Google Maps tager turen 7,5 time, så jeg skal snart se dyner - og I derhjemme i DK skal snart op ;)

San Francisco

Det var så San Francisco - i dag går det mod Sacramento. Forklaring følger, for det var ikke en planlagt destination...

Anyways, jeg har været her siden torsdag aften i sidste uge. Må erkende at jeg ikke er skarp til at finde ud af en lufthavn - det er straks nemmere at finde til en lufthavn. Altså ud kommer jeg jo altid, men det der med at finde shuttlen - det er altså svært.. lige indtil jeg er der hvor jeg skal være, så er det jo meget nemt!

Fredagen startede med at jeg vågnede tidligt (3 timers tidsforskel...) og vendte mig om på den anden side for liiige at sove lidt længere. Fredag viste sig at være en fabulous dag, så Mira (min vært) foreslog en cykeltur. Den var jeg da med på, og heldigvis var overboen med på at låne mig sin cykel. Cykler i SF er per definition mountainbikes med 700 gear, og gear er en god ting i det bakkede terræn!

Jeg har boet tæt på Ocean Beach, og selvom SF "kun" er 7x7 miles, så tager det alligevel en lille times tid at komme ind til centrum med bussen. Men den byder jo også på oplevelser og indtryk, så det er ikke så tosset...

Tilbage til cyklen - vi cruisede ned langs stranden (på cykelstien) og kørte omkring Lake Merced og op igennem Golden Gate Park. Et fantastisk grønt område! Mira er svært glad for cookies (hvem er i øvrigt ikke det?!) så det har medført enkelte bakery stops :) Alt i alt turede vi rundt i 4-5 timers tid - skønt at være ude i det fri.

Lørdag var vejret næsten lige så godt som fredag, så jeg besluttede mig for at det ville være en perfekt dag til at krydse Golden Gate Bridge på cykel. Mira var også frisk, så vi drog ud ved 10tiden. For at komme fra Mira til GGB, kørte vi via the Presidio - også et rigtig fint sted, meeen det ligger lidt op ad bakke! Man kan købe et cykel-kort over SF, hvor farver indikerer hvor stejlt der er. 0-5% stigning, 5-10%, 10-18% og over 18%. 5-10 lyder måske ikke af meget, men tro mig - det kan være slemt nok (især for mig som er i sindssyg dårlig form!) Jeg klarede den første stejle stigning, men måtte også holde pause på toppen, for min puls var på vej ud af skalaen...

Da jeg først cyklede på GGB var alle strabadserne glemt - udsigten var fantastisk, meget blæsende (så frisuren var rimelig non-existing) og slet ikke så hårdt som jeg troede det ville være. Den bro må være en af de absolut flotteste i verden!

Da vi kom retur til SFsiden af GGB, fortsatte vi langs kysten forbi Crissy Fields - et område der blev sat i stand for 10-15 år siden, og nu er super lækkert. En slags Amager Strand forvandling... Turen fortsatte forbi et bakery, og sluttede gennem GGP. Resten af lørdagen var ren afslapning - var jo også blevet pænt øm i måsen af alt det cykleri...

Søndag begav jeg mig ud i en cykeltur til Civic Center - igen ret fantastisk at cykle rundt i byen (og der var kun en bakke jeg ikke orkede at cykle op af), men da jeg nåede ind til Civic Center området var det knapt så hyggeligt. Der er rigtig mange hjemløse i SF, og de færdes især i dette område. Jeg så også flere cykler der manglede forskellige dele, og forstod nu hvorfor overboen bad mig låse saddel og forhjul fast! Jeg følte mig slet ikke godt tilpas i det område - ikke før jeg mødtes med Mira. Hun ville handle grøntsager på det lokale farmer's market - jeg nøjedes med at kigge og beundre grøntsager jeg aldrig havde hørt om...

Cykelturen hjem var bakkeløs, for Mira tippede mig om "the Wiggle" - en cykelrute der undgår bakkerne.. sweet! Turen endte (igen) i GGP, men den kan man altså ikke få for meget af.

Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv om jeg elsker eller hader SF - lyder meget dramatisk, I know... tror det lander et sted midt i mellem. Der er absolut nogle fantastiske områder, men jeg har også en usikker fornemmelse når jeg færdes i de mere betændte områder. Tror det ville være helt anderledes hvis jeg var her med én, for så er der en anden form for tryghed. Ikke at jeg render rundt og kigger mig over skulderen, og panikker hele tiden, men det er ikke som i Boston. Hørte også at der er en del hjemløse i SF - dels pga det milde klima og dels pga at byen er 'walkable', og de hjemløse derfor lettere kan få fyldt tiggerkoppen op af forbipasserende (modsat fx Los Angeles). Måske SF bare er bedre når man er to?

Mandag var en turistdag, med en tur langs the Embarcadero, Coit Tower, og Lombard St, samt kørsel med både bus, Street Car og Cable Car...

Jeg har døbt dagen efter mandag i uge 42 til "tolerance-tirsdag", for turen gik til the Castro - aka SFs berømte gay & lesbian bydel (eller LGBT for at være helt korrekt) - synes absolut jeg så flest hankønsvæsener, hvis seksuelle orientering slet ikke var til at tage fejl af. Mira havde fortalt mig om de såkaldte SF Walking Tours - og der var sørme en i the Castro. Jeg hørte en del om Harvey Milk (og filmen om ham) samtidig med at jeg fik lidt info om huse bygget i Victorian style. Walking Tours opererer primært på frivillig basis og er gratis, men en lille donation (5$) er velset. Og det er så meget værd 5$ eller mere - nu var der ikke lige andre ture der passede i mine planer, men kommer du til SF, så tjek dem ud! Guiden på vores tur hed Sean Timberlake.. tror ikke han er en distant cousin til Justin... men han var dælme en god guide! Kan varmt anbefale the Castro - og er man lidt homofobisk anlagt, så tag en beroligende pille og få en på opleveren :) Husk at købe en chocolate chip cookie (e.l.) i "Hot Cookie" - de er delish, og hvis man føler for det kan man også købe en penisformet kage... Så ved du det! :)

I går (onsdag) bød på en tur med Cable Car langs California (der er bedre plads end på Powell-Hyde cable car, som kører forbi Lombard St, og derfor er meget turistet). På den facon kom jeg til Nob Hill som er et af de dyreste kvarterer i SF, og også kvarteret hvor Grace Cathedral ligger. Derefter gik jeg til Chinatown - mest for at kunne sige "been there - done that" - tror aldrig jeg den største fan af kinesiske enklaver... Jeg drog videre til City Lights Bookstore - historien fortæller at det var her Jack Kerouac m.fl. hang ud, så det var jo også det oplagte sted at købe "On the road" (tak til Lise for tippet). Det er en rigtig fin boghandel, hvor jeg sagtens kunne bruge en hel dag (forudsat de havde en lille cafe, så litteraturen kunne skylles ned med x liter kaffe).

Turen fortsatte på gåben til Transamerica Pyramid - jeg har så mange billeder af den bygning, at jeg selvfølgelig også skulle have et close up. Sidste stop på dagens tour var 2640 Steiner St - aka huset hvor Mrs. Doubtfire filmen blev filmet (altså facaden).

September-oktober er iflg guidebøgerne det bedste tidspunkt at besøge SF på - så helt uden at vide det, er jeg her faktisk på et godt tidspunk. Jeg troede (fejlagtigt) at sommeren var bedre, men der er åbenbart koldere... Jeg har haft ganske fint vejr - de første dage lå temperaturen omkring 25 grader, og de sidste par dage har den været 18-20 grader, men det kan variere utrolig hurtigt - så lag-på-lag teorien kommer helt til sin ret i SF. Jeg har set GGB i tåge og i solskin, og blevet forbavset over hvordan tågen lige pludselig er der - og lige så pludselig er væk, og jeg har set nogle fantastiske solnedgange ved stranden.

Følger med på dr.dk og ekstrabladet.dk, og kan fornemme at den nye regering får lidt (velfortjent?) røg... og apropos politik, så skal der være valg i SF (altså byen... hahahaha) til november. Det er vel hvad der dybest set svarer til et kommunal/regionsvalg, men denne gang skal der vælges en borgmester, en district attorney og en sheriff, samt tages stilling til 8 forslag - altså lidt folkeafstemning oveni selve valget. Som Mira siger "Californians love to vote". Måske derfor der bliver udgivet en mindre valg-bibel. Små 200 siders intro, med kandidater, lovtekst etc., og et eksempel på stemmeseddelen. Til hver post skal man angive sit 1., 2. og 3. valg... Spøjst og interessant!

Tirsdag aften så jeg "Ides of March" - filmen med George Clooney og Ryan Gosling (allerede der ved man det ikke kan gå galt!) Filmen var god, ikke prangende - men den viser i hvert fald at politik er dirty business.. og selv om det nok er lidt "overdramatiseret" (og amerikansk) for at nå det hele i løbet af små to timer, så gik jeg derfra med en følelse af at politik er vigtigt, og man skal tage stilling, men når det skal være så råddent, så er der altså ikke noget at sige til at den almindelige mand/kvinde melder pas på det hele. Men igen - Clooney og Gosling... Thank you God!

Dette indlæg er skrevet over flere dage, så hvis noget lyder mærkeligt, så bær over med mig. Lige nu sidder jeg på Starbucks (surprise) og nyder godt af deres latte og gratis wifi. Har været på havnerundfart - eller harbor cruise som de kalder det over here... lyder også noget mere eksotisk, og så har jeg lige - haste haste - været forbi Miras arbejde for at hente mine kontaktlinser. Lang historie om nye linser lige før afrejse... Tak til Anette for at sende dem herover, så jeg kan se hvad jeg laver :)

Har ikke lige tid til at ligge billeder ind nu, men de kan ses her

Om en halv time går turen med bus og tog til Sacramento - og hvorfor så det?

Jo, jeg har en kollega - Susan - fra min tid hos Borealis. Susan er amerikaner, og flyttede tilbage til USA for nogle år siden. Jeg vidste hun boede i Californien, men ikke hvor, så jeg skrev en mail til hende. Et kvarter senere var der svar - hun bor i Sacramento... og derfor går turen dertil.

En sidste ting inden jeg signer off for denne gang. Jeg har fået positive tilkendegivelser for min blog (det kan være de trækkes tilbage efter denne monstersmøre), men hvis I har mod på én til, så tjek lige denne her Lise-pigens mad - it's fab!!! eneste hage ved den er at man bliver voldsomt sulten ;)

xoxo

Billeder...

nøj det tog lang tid... men blond hår, picasa der først virker efter 3. forsøg, manglende tid har alle været faktorer der gjorde det til en noget hårdere fødsel end jeg havde forestillet mig. så nu prøver jeg at smide et par billeder eller 10 op. Resten kan ses på Picasa (tror jeg da) Advarsel - der er pt 192 billeder, og det bliver kun værre :)